Og så lod jeg Emsen stikke sin finger ind i et stearin-lys

Disclaimer: Inden du taster nummeret på kommunen ind for at angive mig, så læs lige bloggen først.

Min datter er 1 år gammel. Hun er fremme i skoen, hun er en klog pige og hun lærer meget hurtigt. En af grundene til at hun lærer hurigt, er fordi hun får lov til at gøre sig sine egne erfaringer, måske lidt mere end gennemsnittet, I dont know. Jeg har i hvert fald en veninde der for nyligt sagde "ved du hvad, det er ret inspirerende at se hvordan Emsen får lov til bare at være sig selv, og se hvor lidt du faktisk er over hende, det vil jeg blive bedre til med mit barn". Det blev jeg glad for at høre, for det er også måden jeg opdrager min datter på. BaggrundDet her bliver meget urtekusset. Jeg tænker du kan klare det, du er en stærk person. Jeg tror på naturen. Da jeg blev gravid med Emsen læste jeg 10 sider i Politikens store gravid-bog, lagde den fra mig, tog kontakt til Københavns Zoologiske have og aftalte et møde med en Zoolog i stedet. Han skulle fortælle mig alt om hvordan naturen er gravid, hvordan naturen har små unger og hvor lidt eller hvor meget Københavns Zoo egentlig går ind og blander sig. Modsat Politikens store gravidbog, så blev jeg her inspireret i alle mine celler. Dét her gav mening.Helt basalt så er der nogle retningslinjer jeg følger når det gælder opdragelse:1: Børn har overlevet i stenalderen, de har nogle gode instinkter med og de er langt stærkere, og klogere, end vi curlingforældre går og tror. I hvert fald skylder jeg, som forældre, mit barn at udfordre hende på hvad hun kan og evner, og det gør jeg kun ved at vise hende tillid, også selvom jeg ikke kender udfaldet på forhånd.2: Jeg kunne aldrig drømme om at bringe mit barn i en faretruende situation, eller en situation hvor hun kommer til skade, som f.eks at lade min 1årige datter gå alene på gaden eller i nærheden af en bro hvor hun kan falde ned.3: Hver situation er unik og en vurderingssag, det holder både Emsen og jeg selv vågne i hverdagen, og derfor er der aldrig to situationer der er helt ens. Og nu til stearinlyset, som meget godt illustrerer min måde at være mor på. I går skulle jeg tænde nogle stearinlys i huset. Jeg gider ikke diskutere miljø i det her blogindlæg, men ja, vi bruger af og til stearinlys herhjemme. Emsen har flere gange vist stor interesse for ilden, og i går synes jeg hun var klar til at lære ild at kende. Så jeg tændte stearinlyset og hun rakte frem efter flammen. Selvom jeg kunne mærke at jeg lige skulle tage en dyb indånding, så satte jeg lyset så hun kunne nå det, hun sad på min arm og var i "tryg havn". Hun stak fingeren ind i flammen i 1 sekund, kunne mærke det var varmt, trak fingeren til sig, kiggede på mig med lidt fortørnet ansigt, og så "tilbød jeg" hende flammen igen. Hun strakte armen ud igen, men da hun var ca 5 cm fra flammen trak hun armen til sig og kiggede på mig med det der "det gør av hvis man rører den flamme - lesson learned" blik. I går aftes prøvede jeg igen at holde et lys hen til hende, og hun trak hånden til sig og betragtede flammen i stedet for, sammen med mig.Mission complete. Helt bevidst fra min side, og ikke med en eneste intention om at skade mit barn, faktisk mere en intention om at hun drager sine egne erfaringer, og så er jeg der til at bakke op og guide. Emsen havde ikke fattet noget som helst, hvis jeg havde verfet hendes hånd væk og sagt "nej". Ikke andet end at den flamme nok ville være meget mere spændende nu end nogensinde før. I dag har hun overhovedet ikke udvist interesse for stearinlysene, og går rundt om dem som om de var usynlige (dem der står i hendes nærhed. Jeg holder selvfølgelig øje, hun er kun et lille barn, men det er helt tydeligt at hendes oplevelse har lagret sig i hukommelsen. Ikke som noget mor siger er forbudt, men mere som noget hun selv har kunnet mærke ikke er rart.Der er mange måder at opdrage børn på, og skulle denne oplevelse bringe sindet i kog hos dig, så er du velkommen til at kommentere, men gør det i en ordentlig tone, og gør det ud fra at vi to er forskellige, med respekt for den forskellighed. Jeg er sikker på at der findes børn, for hvem det er bedre at få en forklaring end at mærke en varm flamme, men jeg ved at Emsen lærer bedst når jeg giver hende tilliden til at hun godt kan tænke selv og gøre sig sine egne erfaringer selv, så derfor gør jeg det så længe den vej giver bedst mening for os.Jeg har en dyb ur-tro på at menneske-væsenet er yderst intelligent. Ikke på Harvard-måde, men på naturforståelse, energi, fornemmelser for farer og grænseløs personlig vækst når vi bliver set som dem vi er og mødes med tillid og i øjenhøjde. Der er mange måder at være anerkendende på, det her er en af dem. Stearin-lys oplevelsen var en succes, og jeg er så stolt af ninjaen, som nu kender til ild.En parallel til denne historie kunne være en tendens jeg oplever i min praksis som coach. Jeg møder virkelig mange (unge og voksne) mennesker som er bange for noget oppe i deres hoveder, men de har aldrig prøvet at stikke hånden ind i ilden selv. De har hørt om "ild" der er farligt (kvitte jobbet, tage på jordomrejse, sende det brev til ham du er vild med, bede om telefonnummeret, satse pengene, sælge huset, flytte ud på den ø osv), men de har ikke prøvet det i virkeligheden, så i stedet for at arbejde med "ilden", så bliver den bare ved med at være en farlig ting vi ved vi skal holde os fra. Ild er jo ikke kun farligt og dårligt, det er også smukt og har sørget for varme og overlevelse og lys og mad i tusinder af år. Men vi er nødt til at lære den at kende for at finde ud af hvordan vi kan drage nytte af den eller forholde os til den.Så ja, der tog jeg mig lige en torsdags-kloger!Hvordan gør du hjemme hos dig? 

11. august 18.03 VIGTIG TILFØJELSE!

Det er åbenbart nødvendigt at pointere at dette blogindlæg IKKE ER EN OPFORDRING til at du skal kyle dit barn ned ad en trappe, "for så lærer barnet at trapper er farlige". Ej heller er det en opfordring til at lade dem falde i havet "for så lærer de at havet også kan være farligt". Du skal heller ikke kaste dit barn ud foran en lastbil, ned fra en klippe eller lignende. Det er et eksempel, som virker herhjemme fordi jeg KENDER mit barn og ved hvordan hun lærer og er opmærksom og lagrer ting i sin hukommelse. Prøv at stikke din egen finger ind i et stearinlys i 1 sekund (som jeg har beskrevet), ingen kommer til skade, man mærker det er varmt.