Jeg er ved siden af mine sko

 Det er der jeg er. Jeg står her og mine sko står derhenne, et par meter væk fra mig. Den uro og den tvivl og den usikkerhed jeg oplever lige nu, det er det rum, den tomhed der er mellem mine sko og så mig, her hvor jeg står. Barfodet.En bekendt fra Frankrig havde ikke helt styr på de der danske ordsprog, og forvekslede "jeg er ved siden af mig selv" med "jeg er ved siden af mine sko". På en måde giver hendes fortolkning mere mening end den oprindelige. Jeg er ved siden af mine sko.Der er ikke noget galt. Jeg er bare lidt stille i mit liv pt. Der er tid til at reflektere og mærke efter. Jeg har ferie fra arbejde, der er ferie fra samvær, så jeg ikke behøver have min brynje på to gange om ugen, og Emsen og jeg er inde i et godt flow med lure og hygge og familie og venner. Der er tid til at stirre ud i luften uden at komme på løsninger, uden at arbejde hen imod et mål, uden at skulle besvare livets store og små spørgsmål. Jeg ser lidt serier, jeg går lidt ture, jeg mødes med nye mennesker. Når folk spørger hvordan det går, så er de selv ude om det, for jeg gider ikke svare "det går fint". For det går ikke fint. Det går pisseirriterende. Jeg er ikke i "min zone" eller "i mit es" når jeg er her, jeg ville helst bare tonse derudaf med business og fremtid og familie, men sådan kan livet ikke se ud hele tiden. I hvert fald ikke mit liv, og slet ikke hvis jeg vil have mig selv med.Derfor skal man (jeg) nogengange stå i stilhed lidt væk fra sine sko og mærke efter hvordan det føles at være barfodet. Uden at der skal svares på noget. Hvad er dit mål i livet? på en skala fra 1-10 hvor meget kan du så mærke det mål? Hvor sidder den følelse henne? Hvordan vil du beskrive den?Lige nu foretrækker jeg stilheden. Min rigtig gode ven, Bastian (som i øvrigt har fødselsdag i dag), han arbejder med stilhed (kan man det? Ja, han kan, og han er skidedygtig til det, tjek ham ud her). Han sagde noget rigtig klogt til mig for nyligt: "Anne, hvis man tog alle billederne inde på statens museum for kunst og satte dem tæt op ad hinanden som et mosaik-billede på en væg, så ville selv Picasso blegne i al larmen. Vi har brug for de hvide vægge for at et smukt maleri kommer til sin ret, vi har brug for stilheden, for pauserne for at vi kan finde ind til det der er vigtigt"Det er bare der jeg er. Her, ved siden af mine sko, hvor jeg står og kigger over på dem. Jeg kan sagtens se mig i de sko, men jeg er ved at finde ud af om skoene er ved at være for små, og om det skal være nogle helt andre sko, om de skal pudses lidt, eller om jeg bare havde brug for at stille mig ved siden af dem for at se dem udefra lidt.Her er en sang om sko, hvis du også er lidt ved siden af dine sko for tiden. godnat <3