Samsovning, hvordan undgår du at barnet triller ud af sengen?

samsovning hvordan indgår du at barnet triller ud af sengen

Annoncelinks Sengetøjer er fra soft gallery (det med uglerne find det her), fra Kongens Sløjd (her) og bamsen er fra Jellycat.

"Skal hun ikke snart over i sin egen seng, Anne?"

Næh, ikke så længe vi begge hygger os med at sove sammen.

"Jamen hvordan undgår du at hun falder ud?"

Det gør jeg heller ikke helt. Emsen er faldet ud af senge 3-4 gange i al den tid hun har eksisteret. Børn slår sig, og det er ikke alle steder vi har sovet, at det har været mulig at undgå et fald. Selvom jeg har gjort et ihærdigt forsøg. Men herhjemme falder hun ikke ned. Hun har sin egen tremmeseng, og hver aften når hun er blevet puttet, skubber jeg tremmesengen op langs sengekanten så hun ikke kan falde ud. Der ligger et sengetæppe på tremmesengen så den er ikke så nem lige at flytte, heller ikke i søvne.

Udover tremmesengen har jeg babyalarmen sat til, så hvis jeg har gæster eller ser en film, så kan jeg høre når hun mosler, og jeg kan efterhånden høre forskel på om det er sådan noget "nu vågner jeg snart" moslen eller om hun bare sparker lidt til dynen.  Jeg ved også hvilken vej hun søger når hun triller rundt i søvne, så jeg er slet ikke så nervøs.

Skulle hun vågne op og have lyst til at smutte ud af sengen om natten, så ved hun hvordan man kommer op og ned. Om morgenen står hun nogen gange op før mig (jeg er vågen, jeg gider bare ikke stå med op når klokken er 4.45), så møver hun sig selv ned fra sengen og går hen og taler med sig selv i spejlet. Det er tophyggeligt.

Jeg har sat en sengerand op omkring sengen, så hun ikke slår hovedet ind i væggen om natten, det fungerer rigtig fint, og den er nem lige at sætte af og på når jeg skal skifte sengetøj.

At samsove er at leve, jeg er sikker på det var det H. C. Andersen i virkeligheden mente. Jeg elsker at putte med Emsen om aftenen når klokken nærmer sig elleve, og jeg har haft lidt mor-tid og har skrevet lidt, ryddet lidt op og gjort de ting der kan være svære at nå om dagen med en lille krudtugle rendende rundt. Hun er begyndt at løbe nu, så lejligheden føles pludselig meget lille i forhold til for blot et par uger siden.

Hvad gør du når du samsover udenfor hjemmet? Har du nogle gode tricks vi kan lære noget af?

Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe