Interview: Numsen der synes det er dejligt at have lidt fri

Skærmbillede 2016-06-24 kl. 21.25.13

(jeg har lånt en numse, da Emsen selv skal bestemme om hun vil have sin numse på bloggen)

I dag har jeg lavet et lille interview med Emsens numse.

Mor: Hey Nums, nu hvor Emsen og jeg har givet dig lidt mere fritid uden bleen på, hvordan oplever du så at være numse?

Nums: Hey der. Jamen det er virkelig en helt ny frihed at bare rende frit omkring. Udover at det kan være lidt ensomt inde i sådan en ble, så bliver det jo, som du sikkert kan regne ud, også lidt indelukket ret hurigt. Ems er jo god til at få masser af væske, men det kan godt hurtigt blive en lidt klam fornøjelse bare at hænge ud derinde alene, så ja... Hvad spurgte du om?

Mor: Hvordan du oplever den nye frihed?Nums: Nåja, jamen, jeg elsker det. I dag har jeg feks. slået en prut direkte ned i trægulvet. Så det rungede. Det  var en helt ny oplevelse og sjovt at høre hvordan man sådan kan lave helt nye lyde, når bare man sidder på f.eks et gulv i stedet for at være omsluttet af bleen.Mor: Det lyder hyggeligt! Gør det ikke ondt når Emsen falder og du er helt bar?Nums: Nej, slet ikke, jeg er jo ikke lavet af skind og ben, jeg har en god polstring og jeg sørger for at holde mig blød og buttet, sådan så Emsen ikke slår sig når hun falder på mig. Jeg synes selv det er livsbekræftende at jeg kan gribe hende uden at hun slår sig, og på den måde være med til at give hende tryghed, især nu hvor hun er begyndt at løbe rundt over det hele.Mor. Hvad tænker du om hele denne her nøgenforskrækkelse der bliver påtalt alle steder? Skulle vi hellere pakke numser som dig væk på grund af frygt, eller hvad tænker du?Nums: Nej, og folk skal simpelthen slappe lidt af med al det frygt og al den nøgenforskrækkelse. Helt ærligt, så synes jeg at flere børn skal spille luftguitar i gummistøvler og bar røv. Jeg er faktisk helt sikker på at verden ville blive et bedre sted hvis børn fik lov til bare at rende nøgne rundt og være børn.Mor: Det lyder rigtig godt Nums. Hvad er så næste skridt i rejsen mod friheden?Nums: Jamen jeg har en drøm om at prøve kræfter med græs og sand. Især sandstrand. Jeg tror simpelthen det må være så lækkert og blødt at få sand mellem mine kinder, og blive badet ude i havvandet, så det er helt sikkert næste skridt. Komme lidt mere ud, du ved.Mor: Tak for din tid, og god vind, eller slip en vind eller hvad man siger. Du gør det godt! Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe