Vi sjatpisser hinanden lidt bedre

Skærmbillede 2016-06-14 kl. 09.55.21Stemningen her i Penthousehytten for Rockerfrøer i Lyngby er stadig post-første fødselsdag. Alle siger der er noget særligt ved den første fødselsdag. Det er der også. Nu har jeg jo ikke holdt andre (udover fødslen) men jeg kunne mærke det var vigtigt for mig at Emsen blev fejret og at hun var omgivet af kærlighed. Det må man sige hun var.De seneste uger har været hårde, af mange forskellige årsager jeg ikke vil kede dig med, men noget af det der har gjort at jeg ridder på en bølge af overskud og kærlighed lige nu, er at jeg har modtaget så meget hjælp. Mine forældre hjalp helt enormt meget til med fødselsdagen, og på selve dagen tog alle over, alle hjalp, alle tog lige en tallerken med ned, alle sørgede lige for at der var øjne på ungerne når mødrene og fædrene lige skulle tisse eller spille fodbold eller sludre. Der var det der moderne noget man kalder flow.Jeg er stor fan af kærlig sjatpisseri. Når vi lige holder en dør, lige tager et stykke kage med til moderen der har trodset alle odds og er kommet alene med baby, lige hjælper lidt til med at få tingene til at glide. Jeg elsker det. Det giver tifold igen, ikke bare til modtagerne, men til os selv. Og det er dejligt. Sjat til dig og sjat til mig og sjat til dem vi møder. F.eks er der en mand der kører med samme bus som os når vi skal til fast lege-aftale med min veninde og hendes søn. Han hjælper altid med klapvognen og sludrer altid med Emsen i bussen. Han behøver ikke, men han gør det, og Emsen har fået en bus-ven, og det er simpelthen så hyggeligt. Det er også en lille sjat-pisse-kærligheds-tår. Og den rammer lige i hjertet.Skærmbillede 2016-06-14 kl. 09.54.48Man kan ikke hælde fra en tom kop, det har jeg lært igen og igen og igen (en eller anden dag må det da for pokker sidde fast), derfor er det så vigtigt at tage imod, men også række ud. Det har jeg en lille historie omkring, der rykkede noget i mig:Jeg har en ven der hedder Lars. Lars og jeg har kendt hinanden i mange år. En dag, for et år år siden, skrev jeg en lang og temmelig sårbar sms. Jeg har altid set Lars som den overskudsagtige, og mig som den mere underskudsagtige, så jeg var bange for hvad Lars ville tænke om mig, hvis jeg fortalte at jeg var ude og skide. Jeg spurgte om han havde lyst til at mødes og sparre med mig. Det ville han rigtig gerne.Det endte med at vi gik en lang tur i Dyrehaven, og jeg fik luft og energi af vores snak. Det var vildt dejligt at blive lyttet til, og jeg var glad for at jeg havde samlet mod til mig. Lars kørte mig hjem, og på vejen stoppede vi ved en juice-bar, og Lars sagde: "Nu lytter du lige 3 minutter til mig, for jeg har faktisk en høne at plukke med dig!"Jeg stirrede på ham, og straks fortrød jeg at jeg havde bedt om hjælp. Jeg vidste det, nu ville han slå hånden af mig eller et eller andet."Anne, det kan simpelthen ikke være rigtigt at du hjælper og hjælper og hjælper folk, men du lukker aldrig nogen ind i dit space og lader andre hjælpe dig. Det er faktisk lidt svært at føle sig værdifuld omkring dig, for du klarer alting selv, og vi andre står bare her omkring dig og vil vildt gerne hjælpe og bidrage og støtte. Jeg blev simpelthen så glad da du endelig havde brug for min hjælp den anden vej, så kan vi aftale at fra nu af siger du lidt mere til?"Skærmbillede 2016-06-14 kl. 09.54.12Jeg blev simpelthen så rørt, og jeg havde fuldstændig glemt at vi har brug for at nogen har brug for os. Det kender jeg selv til hudløshøs. Jeg elsker at hjælpe. Men for at det skal blive ligeværdigt, så skal det også gå den anden vej. Og hvis man lige husker sig selv på (ikke Anne Deppe?) at der er tale om voksne mennesker der godt selv kan finde ud af at sige fra hvis det ikke lige passer ind, så er det jo sådan set bare at spørge, ikke?Så det vil jeg lige huske mig selv på i denne tid. Det føles faktisk også fanstisk at være på modtager-enden af hjælpen.NamastaycoolDepsDeppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe