I dag er det Emsens fødselsdag, hurra hurra hurraaaa!

Intet slår familie og venner og fødselsdage!I dag fylder min lille datter 1 år (d. 13 juni, så det er først i morgen, men vi har holdt festen i dag). For 1 år siden, klokken 4.11 om morgenen, hørte jeg min lille ninja's lille skrig for første gang nogensinde. Jeg kan huske minutterne i operationsstuen, jeg huske lydende forsvandt, jeg kan huske at jeg tænkte "nu sker det! Gad vide om jeg skal mærke en følelse af genkendelse? Hvad hvis jeg ikke kan kende hende? Nu sker det! Det er nu jeg skal møde mit barn! Det er nu! Nu!" og så gik tiden i stå. Og pludselig var hun der. Min lille datter. Det smukkeste lille væsen. Nu var hun ude og klar til livet. Det er så ubeskriveligt og det er så stort et mirakel. Tænk hvor mange processer der skal til for at lave så lille et mirakel henover 9 måneder? Og så kan man ikke engang få leveret et køkken til tiden i 2016. Det er vildt nok :DDet var vigtigt for mig at starte en god tradition omkring Emsens fødselsdag. Jeg er selv helt enormt dårlig til at fejre mig selv (mine sejre, successer, fødselsdage osv), men jeg vil gerne blive bedre, og måske kan min datter hjælpe mig lidt? Så jeg besluttede mig for at invitere en stor del af de mennesker der allerede har haft stor indflydelse på Emsens liv. Hendes familie og mine nærmeste venner og veninder.Jeg lærte i en sen alder hvilken værdi et stort og kærligt og autentisk og solidt netværk betyder, Emsen skal have den viden med ind gennem modermælken. Der er så mange der vil hende det rigtig godt, og det kan hun lige så godt lære nu.Hjemme hos os er der ikke så mange regler. Man skal behandle hinanden ordentligt, men jeg er selv vokset op i et meget åbent hjem, og jeg har altid plads til et par overnattende gæster, altid lidt ekstra mad i køleskabet, og når der er fødselsdag, så er det vigtigste at alle har det sjovt og hygger sig. Derfor må man selv bestemme om man hænger ud i køkkenet, udenfor, i naboens have eller går en lang tur. Bare man har nydt at være afsted, nydt at møde nogle andre sjove mennesker og nydt at få lidt sukker og saft i maven. Det er det absolut vigtigste.Emsen har været omgivet af kærlighed hele dagen, og uanset hvor hun har kigget hen, så har hun mødt et ansigt som elsker hende. Det er det jeg er allermest rørt over nu her hvor jeg sidder og mærker dagen i mine celler, og sidder og vælger billeder ud til denne blog.Jeg går egentlig ikke ret meget op i gaver. Jeg bliver glad for umagen og tanken, uanset om gaven er fra Røde kors butikken eller købt i Magasin. I dag har Emsen fået den smukkeste hjemmelavede uro, hun har fået en kæreste til hendes Geert-Norbert-Bob minion (som følger hende ALLE vegne), hun har fået minion-kage (min svigerinde Karina, er helt fantastisk, hun har bagt minion-kagen på bordet), hun har fået tøj, bøger, drikkedunk (mest til mig), hendes egen smukke samler-flise, flag, legetøj, lidt bamser, soppebassin og sjov til sandkassen. Men vigtigst af alt har hun fået en dag som blev et eventyr.Jeg nåede næsten det hele inden gæsterne kom, lige pånær at krølle mit hår. Faktisk nåede jeg ingenting med mit hår, så vi leger bare at der skulle sidde et spænde mit på hovedet. Men det gik nok altsammen, og jeg tænkte faktisk ikke over det, før nu hvor jeg lige kan mærke at spændet stadig sidder det samme sted, som da jeg fandt glattejernet frem i morges.Jeg er simpelthen så glad for billederne, især det sidste her, for det fanger meget godt stemningen fra dagen.Af hjertet tak for en vidunderlig dag med fødselsdag i maven, jeg er så glad og stolt og taknemmlig! Og når man har haft fødselsdag, så har man jo været i gang hele dagen, og så sover man så godt om natten:Tillykke med dagen Ems <3