39,8 i feber, fravalg af piller og tilvalg af pandekageudbringning

"skat, klokken er 5, det er simpelthen for tidligt!"Denne weekend har været præget af helt ufatteligt lidt søvn. Ninjaen har ikke sovet ret meget, og så har ninja-moderen selvsagt heller ikke sovet ret meget. Den ene dag var vi vågne fra 4 til 21.24, kun afbrudt af to meget korte lure. Nul voksentid, nul søvn. Så da det blev mandag, tænkte jeg "YAY, nu starter en ny uge med et forhåbentligt mere søvnfyldt program".Mandag morgen virkede Emsen lidt sløv og mor-syg. Hun begyndte at græde helt vildt da jeg gik på toilettet, hvilket hun normalt aldrig gør. Da jeg tog om hende, kunne jeg mærke en velkendt varme i alle hendes michelin-folder, og jeg hentede termometeret. 37,8...38,6... 39,4...bip bip bip.Resten af dagen tilbragte Emsen på mit bryst, hun var helt slap og gled ud og ind af søvnen. Uanset om man har prøvet det før eller ej, så er det bare hårdt at se sit barn kæmpe. Men jeg ved også at feberen faktisk er en rigtig god og vigtig process kroppen skal igennem, derfor er jeg meget meget varsom med at slå feberen ned mad panodil eller medicin. Sidste gang, da Emsen havde 40,2 i feber endte jeg med at give hende en lillesmule børnepanodil (flydende), fordi hun røg ind i noget febervildelse og græd og græd. Men i går var hun "bare" sløj og lå trygt og godt på mit bryst, hun var ikke i smerte eller frygt eller noget, så jeg lod hende tage turen uden at slå feberen ned.Da min weekend i forvejen var noget presset, nåede jeg ikke at lave aftensmad, og hele mandagen fik jeg spist et par kiks og drukket noget vand, fordi jeg sad med Emsen og ikke rigtig kunne bevæge mig. I går aftes kom min bror og hans skønne kæreste, og de lavede et festmåltid til os. De lavede kød og kartoftler og salat, pandekager og havde chips og kager med. Vi spillede kort, Emsen halvsov på mit bryst i mens, og det var simpelthen bare så dejligt med lidt luftforandring. Jeg skal blive bedre til at huske at bede om hjælp og hygge og selskab i situationer som den i går. Vi havde en helt anden aften end hvis jeg igen skulle stå med det hele selv. Og det gode ved familie (og nære venner), er at man godt bare må være en flydende vaskeklud med morgenhår og løbetøj og lade andre klare opvasken og værtsrollen et øjeblik. Jeg overgav mig bare, og i dag er jeg helt fyldt op af kærlighed og omsorg og pandekager med syltetøj.Nåja, og så blev jeg re-introduceret på snapchatten, hvor Karina og Rasmus lærte mig alt om faceswapping (som I kan se), derfor, find mig derinde. Jeg hedder Anne Deppe, og lade os swappe nogle ansigter!Rigtig god dag derude!AnnePande(kage)