Her er mine 9 dårlige telefonvaner

dårlige telefonvaner1"Den der ringer op skal ringe op igen hvis forbindelsen bliver afbrudt""Man ringer ikke på en onsdag det gør man bare ikke""Man ringer ikke efter 22.00""Man ringer ikke før 9.00"Hvad er reglerne egentlig i dag, nu hvor vi allesammen har en mobil i lommen og tjekker mailen flere gange dagligt?dårlige telefonvaner 2Lad mig lige starte med at dele lidt ud af mine dårlige telefon-vaner

  1. Min telefon er kronisk på lydløs. Jeg hader at blive afbrudt og jeg gør ret meget ud af at være til stede der hvor jeg er, med mindre jeg venter et opkald eller det er vigtigt at en bestemt person skal kunne få fat i mig.
  2. Jeg hader meningsløse sludre-opkald. "Årh, jeg sidder lige i kø på motorvejen og ville lige sludre". Jeg er selv skyldig i dem, men kun når jeg er fuld, og det er vist et par år siden det sidst er sket. Jeg får det sådan lidt "hvad vil du?" agtigt. Især efter jeg er blevet mor er jeg ekstra træt af dem, for min tid er vigtig, og når jeg endelig har tid til at tale i telefon skal det være korte beskeder eller givende samtaler jeg har lyst til at involvere mig i.
  3. Jeg glemmer at folk har et liv. Jeg er selvstændig og kan ofte snakke midt på dagen. Jeg ringer f.eks til min mor midt på dagen, hvor jeg ved hun er på arbejde, og jeg tænker hver gang at hun jo bare kan lade være med at tage den. Men det ved jeg godt hun ikke kan, for hun er mor, og det kunne jo være der var sket noget vigtigt. Så det er ikke så godt. Til gengæld er hun blevet god til at sige at hun ikke har tid lige nu, og det respekterer jeg.
  4.  (for det meste)dårlige telefonvaner3
  5. Jeg lytter sjældent til mine telefonsvarer-beskeder. Enten når jeg at ringe folk op inden, eller også når mine beskeder at udløbe eller telefonsvareren bliver fyldt op. Jeg ved ikke hvorfor jeg har det sådan, men jeg hader at aflytte min svarer. Jeg tager stort set aldrig telefonen i første hug. På grund af nummer 1. At telefonen altid er på lydløs. Alle der kender mig vil skrive under på at jeg er svær at få fat i. Det er ikke med vilje.
  6. Jeg har kronisk 50 ulæste beskeder. Jeg kender rigtig mange mennesker, og i virkeligheden burde jeg have en arbejdstelefon og en privat telefon. Men jeg synes det er besværligt og jeg har prøvet det af. Det gik ikke. Der er bare rigtig mange mennesker jeg er i kontakt med, og det er svært at nå at svare alle, også fordi der er stor forskel på hvor vigtige sms'er er.Skærmbillede 2016-05-24 kl. 22.36.16
  7. Jeg bliver Rasmus modsat når folk tror at det hjælper at kime mig ned. 5 ubesvarede opkald indenfor 8 minutter. Slap dog af! Jeg kan virkelig godt se at det er tarveligt, især når jeg ikke får aflyttet beskeden og har mange ulæste sms'er. Alligevel er der endnu ikke sket en katastrofe ved at jeg ikke var til at få fat i. Jeg er træt af at vi skal være tilgængelige og lige ved hånden hele tiden, og det har jeg så mit indre oprør i mod.
  8. Hmmm. Hvad mere? Nu skrev jeg jo 9 punkter, og jeg ved de er der. Hvis jeg spurgte mine venner og min familie, så kunne de nok komme op på lidt flere. Så det gør jeg ikke. Spørger dem altså.
  9. Jeg har en irriterende ringetone. "Hey I just met you, and this is crazy, but here's my number, so call me maybe...)
  10. Det irriterer mig at blive afbrudt i en samtale. F.eks når folk lige møder en ven på gaden: "Anne, jeg ringer lige tilbage!" Jeg gør det selv, og det irriterer mig også. Men jeg siger det aldrig til nogen og jeg har ikke forbedret mig selv på det punkt.
Hvad er dine? Hvis du har nogen altså? Og hvilke telefon-regler har du eller I hjemme hos jer? Hvad gør man og hvad gør man ikke?Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe