Jeg har fortrudt jeg er blevet mor

Skærmbillede 2016-05-09 kl. 11.35.53

Jeg har fået et læserbrev som rørte mig meget og som jeg har fået lov at bringe. Vi har rettet i det så det ikke er muligt at finde frem til "Julie" og der ikke er afslørende detaljer.

 "Kære Anne,Jeg skriver til dig fordi jeg ikke ellers ved hvor jeg skal skrive hen.For lidt over et år siden blev jeg mor til min datter. Min historie minder på flere punkter om din, og jeg har fulgt dig tæt fordi du ikke skjuler det svære, og det er rart. Jeg synes det er svært at finde steder at læsse lidt af, i hvert fald hvis man gerne vil tale med nogen der ved hvordan det er, og hvor man bliver mødt med forståelse og ikke fordømmelse. Så nu skriver jeg til dig, selvom du ikke kender mig. I sidste uge fortrød jeg at jeg var blevet mor. Det er til dato den mest forfærdelige følelse jeg har har haft. Jeg kiggede på min datter og tænkte "jeg ville ønske du aldrig var blevet født". Jeg skammer mig. For det ville jeg jo ikke ønske, men jeg havde det virkelig sådan at jeg ønskede at skrue tiden tilbage til inden jeg blev gravid, og fortælle mit gamle selv at jeg ville komme til at fortryde. Og nu er jeg helt ødelagt over at have haft det sådan.Hvad er jeg for en mor? Mødre skal jo elske deres børn betingelsesløst, de skal ikke gå rundt og fortryde de børn de har fået. Det er jo det folk siger: "man fortryder aldrig et barn man har fået". Men det gør jeg så. Det gjorde jeg i sidste uge. Jeg har været ved at dø af dårlig samvittighed siden, og jeg går og tænker på om det bare er bedst at aflevere hende et sted til nogen der er bedre for hende end mig. Jeg læser om alle de her overskuds-mødre, jeg læser om alle de ting vi må og ikke må med børn. Jeg læser hvor udskældte, især mødre er på de sociale medier. Jeg er simpelthen så bange for ikke at leve op til det hele, at min datter har en bange mor i stedet for en mor der ser sig i spejlet og siger "hold kæft hvor gør du det bare godt". Jeg blev alene med min datter da hun var bare en måned gammel, hendes far og jeg havde været kærester on and off i et års tid da jeg blev gravid, men det kom aldrig til at fungere, og vi blev enige om bare at være forældre og venner. Han begyndte alligevel at stalke mig. Først tænkte jeg ikke så meget over det, men han begyndte pludselig at gå rigtig meget op i om jeg datede eller så eller havde sex med andre, og derfra kulminerede det bare. Siden min datter var 2 måneder gammel har jeg levet i frygt. Vi har en sag kørende i statsforvaltningen, som jeg kan forstå I også har, og han sender tonsvis af stalking ind til dem i et forsøg på at få mig til at ligne en dårlig mor. Det er så udmattende og grænseoverskridende, jeg har ikke engang kræfter eller lyst til at slå tilbage. Eller råd. Jeg har et deltids-job og jeg kan lige akkurat få det hele til at hænge sammen, jeg har ikke råd til advokater... Nogen gange tager jeg mig selv i at tro at hans fremstilling af mig som en uduelig mor, i virkeligheden er den rigtige. Han er f.eks begyndt at påtale når hun har skrammer eller ridser og siger "jeg synes hun har bekymrende mange ridser og skrammer Julie...". Jeg bliver så bange for at nogen pludselig skal tro at det er mig der kradser min datter,som han antyder, dagplejen ved jo godt hvor de kommer fra, og jeg synes egentlig bare det er godt de er meget ude og lege... og børn får skrammer? Jeg er så træt af at være bange.Ja, så i januar startede min datter i dagpleje, og det går godt. Hun var klar til det. Men jeg derimod kan slet ikke finde kræfterne igen, jeg kan slet ikke komme op til overfladen. Jeg skriver aldrig noget mere på facebook mere, jeg føler jeg bliver isoleret og ensom, min familie og mine venner forstår overhovedet ikke hvordan det er at leve i frygt konstant, og jeg er bange for at bruge systemet/lægen/sundhedsplejersken, som jo egentlig er dem der skal hjælpe mig, fordi "min tilstand" kan bruges i mod mig og i værste fald kan jeg miste min datter. Det er så urimeligt. Jeg føler jeg har været mere end samarbejdsvillig hele vejen igennem, men jeg har bare også været mor for min lille datter og jeg har kæmpet med næb og kløer for at skabe en tryg base for hende. Nu hvor jeg kan se hun trives godt og der er nogenlunde ro på, så er det bare som om jeg er ved at falde sammen. Gå helt i stykker.Og i sidste uge var jeg bare så træt. Min datter ville ikke sove, men hun var så overtræt, hun skreg og skreg, alle i bussen stirrede, jeg har ondt i hele kroppen, jeg har ikke sovet godt de sidste 14 dage fordi min datter døjer med maven for tiden, og til sidst kiggede jeg bare på hende og tænkte "hvis bare du ikke var blevet født..."Jeg ved godt du ikke kan svare alle der skriver til dig, men jeg havde bare brug for at få lidt luft et sted...Tak for en blog hvor der er plads til migJulie" Kære Julie,da jeg læste dit brev var det som at læse mine egne tanker. Jeg har haft ALLE de tanker du beskriver, også tanken om fortrydelsen. Ikke fordi jeg ikke elsker min datter af hele mit hjerte (ligesom jeg heller ikke er i tvivl om at du gør med din datter), men præcis ligesom vi kan have selvmords-tanker og forsvindings-tanker, så er fortrydelses-tanken blot en "flugt-tanke" hvor vi giver os selv et mentalt break fra virkeligheden et øjeblik.Prøv lige og hør her. INGEN kan holde til at være i kampberedskab hele tiden. Der er en grund til at forsvaret sender delinger frem og tilbage til fronten hele tiden, og der er en grund til at man kun er udsendt i en periode og ikke på ubestemt tid. Det privilegie har man ikke som forældre. Du er en fantastisk mor der har fuld fokus på din datter, og det er derfor du er så udmattet og træt. Ikke fordi du fortryder hende eller fordi du er en dårlig mor. Din store kærlighed er årsagen til at du har det som du har det (udover at skulle være i kampberedskab).Det at blive mor er pissehårdt i sig selv. Det ved jeg godt man ikke må sige højt i Danmark, for så er man svag eller et eller andet, men ikke her. Her på bloggen må vi gerne synes det er hårdt at blive forældre, og løgnen om at det ikke er hårdt, den kan leve videre alle andre steder end her. Manglende søvn, en helt ny verden, en lodret læringskurve, et nyt menneske man skal lære at forstå (og når man har lært at forstå dem, så skal man starte forfra minuttet efter). Det er opslidende og hårdt og udmattende og frustrerende og trættende. Og du er jo også ny som forældre, du er jo ikke et sekund ældre end din datter er i din rolle som mor. Udover alt det jeg har skrevet, så skal du (og jeg og alle andre mødre) også lægge øre og hjerte til mom-bashing, som foregår i bedste velgående på stort set alle foraer på internettet. Alle har en holdning, især folk der havde børn i gamle dage (og stadig, mentalt, befinder sig i den tid), eller folk der ikke har børn. Intet er umuligt for den der ikke selv skal gøre det. Det er så nemt, så nemt, at sidde bag en skærm og mene alt muligt om alle mulige andre. Man burde gennemgå lidt adfærdstræning og lidt undervisning i takt og tone inden man fik lov at ytre sig på nettet.Og når man så oven i alt det også er i statsforvaltningen, er udsat for noget så krænkende og grænseoverskridende som stalking (jeg er der selv, jeg ved alt om hvor ødelæggende det er for en sjæl!!), og er i konstant beskytter/kamp mode, så skulle du næsten have en medalje for ikke at være flygtet til månen eller hoppet ud over altanen. Men det er kærligheden til dit barn der holder maskineriet i gang, og at du så lige havde en fortrydelses-tanke et øjeblik, helt ærligt, det svarer til at slå en prut til Roskilde festival, og tro at de er nødt til at aflyse hele festivallen på grund af luftforurening. Det var bare en prut, og det du havde var bare en tanke og en måske en følelse. Vi har ca. 70.000 tanker om dagen, det der var bare en ud af 70.000.  Lad ikke den ene tanke, den ene time, den ene følelse og den ene dag definere hvem du er, det er simpelthen ikke fair.Jeg vil dele dette blogindlæg, og så håber jeg at mine læsere vil være med til at samle en telefon/mail/hvor går man hen-liste, som jeg vil sætte ind herunder med links til alle der står i den samme situation som dig (og til tider mig, for jeg ved hvordan det er på celleplan!).Af hjertet tak for din ærlighed og dit store mod. Lad det definere dig i stedet Julie, du tør række ud, du tør fortælle og du er gået med til at din følelse af utilstrækkelighed måske kan gøre en forskel for en masse andre mødre der har det ligesom dig og mig. Det er så vigtigt at få sat ord på netop de her grimme følelser, som bliver sværere og sværere at vise, fordi alle andre på nettet tilsyneladende lever et perfekt liv uden skam og skyld og fortrydelse. Det at du sætter ord på fjerner for de blokader der bliver sat for din kærlighed til din datter. Når du deler kan kærligheden til både dig og dit barn flyde frit igen. Du sætter dig selv fri.Verden ændrer sig ikke en milliliter ved at vi bliver ved med at hylde det urealistiske og det kunstige billede af lykke og virkelighed. Verden ændrer sig når vi står frem og siger det der er. Og har vi ikke selv modet til det, så hepper vi på dem der har indtil vi selv finder det store mod frem. Det burde være alles pligt. Især kvinders i denne tid.Note: Alle hadefulde kommentarer vil blive slettet omgående og du vil blive blokeret permanent fra bloggen!Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe