Børn skal spise minimum 3 gram jord om dagen

IMG_8156Denne weekend har været lidt ligesom at have fødselsdag i maven. Sådan vejrmæssigt. Emsen og jeg har været på tur næsten hver dag, og vi har fået en ny yndlingsbeskæftigelse: jord! Jord er bare "the shit" i øjeblikket, og jeg er fascineret af Emsens fascination af jord, det er jo første gang nogensinde hun leger med jord, så hun giver den gas.Vejret har givet anledning til leg næsten bar røv, og Emsen har leget på græs, grud, jord, adfalt, beton og skovbund, hun er helt opslugt af hvordan det føles at lege på forskellige underlag, og jeg kan godt leve med at vi i et par dage nu har sovet med jord og små pinde og sten i sengen. Jeg tænker at "this too shall pass". IMG_8160Hjemme hos os har vi nogle møg-regler. Altså regler vedrørende møg:

  1. Man må godt grisse og svine
  2. Man må gerne spise jord
  3. Børn skal være beskridte
  4. Der er næsten ikke noget et bad ikke kan klare
  5. Tøj er bare tøj, men følelsen af at rulle sig i jord for første (og anden og tredje og fjerde) gang, den kommer aldrig tilbage.
  6. Hellere beskidte og glade børn end rene og kede af det børn
Lige pt. skal alt vaskes. Voksi-posen, mit tøj, Emsens tøj. Vi har ikke flere rene hagesmækker (de der seje dragt-agtige fra Ikea), men for pokker vi har haft det sjovt. Og ærligt talt, så nyder jeg også at rode rundt i skovbunden og undersøge ting på ny. Jeg bliver virkelig revet med tilbage til dengang jeg var sikker på der boede små skovtrolde i skovbunden. Jeg kan godt stadig blive lidt i tvivl, hvis jeg skal være ærlig.IMG_8166Så nej, 3 gram er måske for lidt eller for meget, men jeg har overlevet at spise både jord og regn-orm, og så længe vi lever i en tid hvor vi fjerner knasterne fra legepladserne i stedet for at lære børn at håndtere knaster, så skal vi slå et slag for at spise jord og at det ikke skader nogen. Og så er det meget sjovt at tage den selvudnævnte ekspert-rolle på et øjeblik og kaste om mig med tossede regler.Jeg prøver lige en til inden vi slutter:"Børn skal stirre op i himlen 2,5 minut 3 gange dagligt, ellers bliver de blinde når de fylder 65"Åh, det føles skægt!Hvad er dine møg-regler derhjemme?Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe