Vi kan ikke ikke kommunikere

2015-11-12 09.43.08Du kan ikke ikke fortælle en historie.Alt taler. Uanset hvor kontrolleret du er, hvor meget du ignorerer, hvor meget du forsøger, så kan du ikke løbe fra dig selv og den historie din krop og din sjæl fortæller. Din energi taler altid højere end alt det glanspapir du vikler dig selv ind i. Derfor kan du (og jeg) lige så godt lytte til den i stedet for at løbe væk.Denne dag startede jeg med en god lang massage hos Body, mind and soul (her). Selvom det var lidt svært for mig at slappe af fordi jeg var væk fra Emsen (som er meget morsyg for tiden, og jeg er også lidt Emsen-syg), så lykkes det mig alligevel, og jeg nød at gøre noget lækkert for min egen krop, især fordi den er blevet svigtet i noget tid.Det er rigtigt fint (for mig) at have nogle idealer og principper, men there is a time and a place people, og 2016 startede ærlig talt hverken særlig sundt, mindfullnessagtigt eller i energiflow. Vi er nok snarere ovre i noget energi-stop, en krop der spænder over det hele og sundhedsskalaen er, udover en (næsten) daglig juice og lidt hjemmebagt palæobrød, ikke noget jeg smider på instagram for tiden. Min krop har brug for ro, kærlighed, omsorg og fokus. Kroppen er fantastisk, og det er egentlig ærgerligt at vi (mange af os i hvert fald) kun koncentrerer os om den når der er noget i vejen med den. Jeg ved i hvert fald at jeg personligt skal i gang med at nære det hylster som jeg skal leve i resten af mit liv, eller indtil vi kan transplantere kroppe.Jeg har ingen mål, andet end at drikke mere vand og komme ud og røre mig en time dagligt. Det er fint lige nu, ellers bliver det for meget og jeg bliver en sur kælling at være sammen med, og det gider ingen, især ikke mig. Og så kan det være mit fokus den næste måned, og så vil jeg se på hvad kroppen så siger.Lige nu siger den nemlig:Av, jeg har ondt i mine ledAv, min hud er træt og gråAv, jeg føler mig gammel og stivAv, jeg trænger til lethedAv, jeg har lidt for mange kilo på nuAv, jeg trænger til at føle mig stærk igenSå det har jeg lyttet til, for, som jeg startede med at skrive, så kan vi ikke ikke kommunikere. Vi kan gemme os bag make-up og smileys, falske smil, de rigtige vinkler på vores selfie (count me in) og dyre mærkevarer. Vi kan skrive "namasté" en masse gange og dyrke en masse yoga, men vi kan ikke løbe fra den indre historie vi går rundt med, og vi kan ikke ændre den ved at sige "burde" til os selv en masse gange, eller ved at trække vejret dybt nok (selvom vi ikke skal underkende god vejrtrækning).Faktisk har jeg hørt mig selv sige til mig selv en del gange i 2016:"Jamen der er jo flygtningebørn der har det værre!" - super, så mit udgangspunkt for livet har været en livsfarlig gummibåd fra Tyrkiet til Lesbos. Så tro da fanden at kroppen siger "ehmm, gider du lige komme herover engang, vi skal lige tale sammen". Det gider jeg simpelthen ikke leve ud fra.Derfor skal der fokus på velvære og nydelse. Der skal velvære og nydelse ind i alt, ligesom der er kemi og energi i alt.Jeg kan mærke jeg er hooked på fremtiden, og jeg er glad for, helt ind i cellerne, at jeg har en krop der reagerer sundt og som taler tydeligt til mig. Det har taget mig mange år og mange (indre) kampe at lære at lytte, og ikke mindst tage det som kroppen siger til mig alvorligt (jeg gik alvorligt ned med stress i 2003, og har ikke været ramt af stress siden, fordi jeg dengang heldigvis tog "den svære vej" og lyttede til kroppen i stedet for at bedøve den endnu mere).Det er helt naturligt i min recovery efter fødsel, og efter alt det jeg nu har stået i med underboen, er kommet hertil nu, så det er hverken med pisk eller gulerod jeg er startet, det føles helt naturligt og slet ikke hårdt. Hvis det bliver et projekt hvor jeg skal kæmpe hver dag, så står jeg allerede af inden toget er kørt. Så nogle gode juicer, masser af vand og søvn og 1 times bevægelse dagligt. Og sol. Det er til at overskue, og så skruer jeg op når jeg kan mærke tiden er rigtig. Heldigvis er min krop sådan en der begynder at løbe helt af sig selv når den er klar til det, så det glæder jeg mig egentlig til sker.What else is new? Kender du denne fornemmelse?Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe