Lesbos set i bakspejlet: love from Denmark don't loose hope

IMG_8711Skærmbillede 2015-09-07 kl. 22.11.52Jeg tror aldrig rigtig jeg har forstået hvad der skete. Pludselig havde vi en halv million, flere tusinde danskere havde meldt sig frivilligt og kom med tøj og 200 ton tøj røg afsted til en ø i det Gæske Øhav, ned til noget jeg heller aldrig lærer at forstå.I går sad jeg og gennemgik nogle gamle mapper på min computer, og pludselig faldt jeg over Lesbos-mappen og genså billederne. Måske var det fordi jeg, lige netop i går, selv havde brug for noget håb, og hvis der er et sted jeg kan finde det, så er det i det Lesbos projekt der stak fuldstændig af og rørte mig selv, og et hav af mennesker i hjertet.Faktisk startede det sådan her. Gry skulle til Lesbos og så opstod ideen om en container:Skærmbillede 2015-09-03 kl. 22.26.19Med en to måneder gammel baby på armen befandt jeg mig pludselig i en af tophistorierne i hele presse-landet. Vi blev kimet ned, og til sidst anede jeg ikke hvilke nyheder vi havde talt med. Det hele var så overvældende og skete så hurtigt at det var svært at lande i det. Jeg er stadig ikke "på den anden side", derfor skriver jeg dette indlæg.Efter samtalen på facebook med Gry og Carolina, skrev jeg dette blogindlæg, og så væltede pengene ellers ind. Vi skulle bruge 15.000, og inden kl. 12 samme dag havde vi pludselig 63.000. Det gik op for os at vi faktisk også skulle fylde noget tøj i den der container, og jeg så for mig at vi skulle køre rundt til Røde kors og spørge om de ville donere noget. Det blev heldigvis aldrig es issue, da det endte med at vælte ind med tøj. 200 ton for at være helt præcis.Skærmbillede 2015-08-30 kl. 14.44.24IMG_8625Anne ringede til mig, hun ejer butikken "The Little Things" på Vesterbrogade 161 (den adresse glemmer jeg aldrig!), hun ville gerne tilbyde noget lagerplads. Billedet ovenfor her er taget om lørdagen, dagen efter indsamlingen blev skudt i igang. Det væltede ind med tøj, biler holdt allerede i kø for at læsse sækkevis og trailere fyldte med tøj af på Annes adresse. Her gik det op for mig at vi havde sat gang i noget der var langt større end vi på nogen som helst måde havde regnet med. Jeg kan huske jeg nåede at tænke "er der en voksen jeg kan ringe til?" (sådan helt panisk med en kæmpe trang til at gemme mig under et bord), men sandheden gik op for mig: "det er mig der er den voksne, jeg må håndtere det her". To minutter efter kom min veninde forbi og fortalte at Naser Khader lige havde delt blogindlægget på sin væg også. Jeg måtte tænke hurtigt og vi måtte hurtigst muligt få kommunikeret ud til verden at vi skulle have et nyt sted til alt tøjet, for Anne druknede i tøj.Det lykkes mig, ved hjælp af netværk, at skaffe en tom parkeringskælder på Østerbro, men der var præcis to timer til de lukkede, så det skulle være nu. Anne fik mere og mere hjælp, folk blev bare og tog ejerskab, og pludselig havde vi både biler og lastbiler og nye venner som bare stillede sig til rådighed.Det er det jeg husker allerbedst fra hele projektet. Det var folk. Kærligheden. Støtten. Omsorgen. Grin og leg. Gry og jeg havde lavet en sjov video (synes vi selv), som skulle motivere frivillige til at komme ud og hjælpe os på det lager vi fik tilbudt (tak Viomis!!). En dame havde set videoen og blev voldsomt forarget over at vi tillod os at grine og have det sjovt over noget der jo i virkeligheden var skidealvorligt (situationen på Lesbos). Men folk er har det skidt andre steder i verden får det hverken bedre eller værre af at vi griner og hygger os mens vi arbejder for at gøre en lillebitte forskel. Faktisk tror jeg at det gavner alle at der var god stemning og at tingene blev sendt afsted pakket ind i kærlighed.IMG_8766IMG_8787IMG_8787Her sidder Emsen og jeg sammen med Sara og Nana og styrer de sociale medier og sørger for at informere hele Danmark og holde tungerne lige i munden. Det her var jo et projekt med nul planlægning. Det voksede sig bare større hver eneste dag, og der opstod hele tiden nye (vilde) situationer som krævede en omgående beslutning. Ingen af og havde erfaring med containere og fragt og EU-paller og told og noget i den retning, så det var en lodret læringskurve og arbejde i døgndrift. Men det føltes ikke sådan, heller ikke selvom vi var frustrerede og vi mistede overblikket flere gange dagligt. Hele tiden føltes det som om der var noget større der tog over.IMG_8742En dag stod der pludselig en gruppe seje mennesker og havde lavet en koge-ø. Der kom mad, der blev lavet sindssyg lækker med, der blev spillet reggae musik og humøret var i top. Det var simpelthen magisk at opleve hvordan alting bare opstod. Hvor fanden komme alle de mennesker pludselig fra? Det var umuligt ikke at blive rørt dybt ind i hjertet, og det har forandret mit liv og mit menneskesyn at være vidne til, på så klods hold, hvad vi mennesker er i stand til når vi er drevet af kærlighed til vores medmennesker. Det er værd at huske i en tid som nu, hvor det er let at blive blændet af had. Og had er der jo lidt af derude:Skærmbillede 2016-03-23 kl. 10.18.24Men det er let nok at være inspirerende, overskudsagtig og "heal the world agtig" når vi ikke selv er ramt af noget. Det er nu, nu hvor det bliver sværere at holde fast i troen på friheden og kærligheden og medmenneskeligheden, det er nu det er allermest vigtigt at vi gør det.IMG_8647Mine tanker går ud til alle der må lade livet fordi had har overskygget kærlighed. 

(jeg sletter alle kommentarer der ikke er skrevet i en respektfuld tone, uanset hvad du måtte mene)

 Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe