Mission impossible: Påske getaway

IMG_6023 1Emsen og jeg trængte til en tur væk. Gerne et sted med palmer. Og varme. Faktisk ville jeg helst et sted hen hvor Emsen kunne rende rundt i bar røv og få sand mellem tæerne. Og vi kunne bade i havet og ligge og sole os lidt, selvom jeg ikke kan ligge stille ret længe ad gangen når det kommer til stykket.Min ven Johan skulle med, så vi har brugt (mange!) timer på at google og google for at finde den rigtige rejse. Men vi er bare nogle tumper, for alle skal væk i påsken, og flypriserne er helt hen i vejret (thø-hø). Så Emsen og jeg endte med at tage rød billet bussen til Sønderborg, ned til mine forældre, og så bliver det noget med noget spa-ferie i Tyskland i stedet. Det må være det tætteste vi kommer på en palme og noget klorvand mellem ballerne.IMG_6027 1Her er nogle af de destinationer vi har googlet og googlet, som jeg tror er børnevenlige:Istanbul, Athen, Malta, Budapest, Malaga, Bodrum, Barcelona (men der har jeg lige været), Miama (jaja, vi overvejede kraftigt, det koster næsten det samme som at tage toget til jylland), Kreta, Kos, i det hele taget ville vi ret gerne til Grækenland, men det var simpelthen så dyrt og så umuligt.Skåbnen ville så at Emsen blev syg, og jeg ikke har fået ret meget søvn de sidste 3 dage og nætter. Derfor passer det mig fint med en tur til Sønderborg, kombineret med lidt spa og lidt kør-selv-halløj.Emsen er bare klar. Hun sagde "DADADADADADADABABABABABAGAGAGAGAGABABAADADADADAD" i 5 timer i bussen i dag. Og så sov hun i 20 minutter, og så fortsatte underholdningsorkesteret. Det var vildt hyggeligt, men helt ærligt, lige nu e rjeg dælme glad for at hun er faldet i søvn og jeg har hænderne frie et øjeblik. 5 timer er lang tid i en bus med en baby. Just saying.Hvor skal du hen i påsken? Og her er min all time søgemaskine by the way: Momondo (affiliate link)! Hvis du er fleksibel med datoerne kan alt næsten lade sig gøre. Pånær i påsken... :DDeppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe