Hvorfor siger du egentlig ja til TV Anne?

IMG_2004Velkommen til spørgetime med Deppen!Min bror spurgte mig forleden dag. Han færdes i en helt anden verden end mig, og der lå intet fordømmende i hans spørgsmål, han ville oprigtigt gerne vide det. Der er mange grunde til at jeg siger ja (men også nej!) til TV. Her er nogle af dem.For det første synes jeg det er sjovt. Den lille Anne, hende der blev mobbet som barn og hende der var outsider og mærkelig, hende der læste Bravo-blade om alle de kendte, hun synes det er lidt stjerne-agtigt at være i fjernsynet. Det kan jeg ikke løbe fra.For det andet så er det en rigtig god mulighed for at nå ud til, ikke bare min målgruppe, men til en bredere del af befolkningen end den jeg rammer med min blog, mine foredrag og mit erhvervscoaching. Som meningsdanner er det en god mulighed at komme ud på "andre scener" og teste nogle holdninger og nogle ting af.Branding-wise er det også vigtigt at arbejde sammen med medierne. Det giver god omtale, det giver salg, det giver troværdighed og i manges øjne også anerkendelse, selvom det altså ikke kræver noget særligt at være på tv, andet end lidt charme og lidt smil og noget du brænder for.Så er der sådan en branche ting med at vi holder lidt øje med hvem der kommer i medierne, og hvordan vi hver især profilerer os. Jeg ved godt at jeg burde arbejde mere på min "ekspertrolle", men helt ærligt, jeg er alt for meget en spradebasse til at køre ren sti og ekspert-positionering. Jeg kan godt lide at udfordre virkeligheden, og få et fly til at synge en julesang eller rykke lidt ved vores stive nakker ved at optræde topløs i en god sags tjeneste (se videoen fra Go' morgen Danmark HER og læs om sagen HER). Det holder jeg sgu nok aldrig op med.Der er mange grunde. Jeg møder så mange spændende mennesker i den verden, jeg bliver stillet gode spørgsmål og jeg får forholdt mig til hvem jeg er og hvad jeg står for.Og sidst men ikke mindst, det hele er altid glemt i morgen. Jeg var virkelig i tvivl om jeg skulle gå med til at lave det top-løs projekt med Tv2, men det var en udfordring, og jeg lever af at rykke grænser, derfor tog jeg udfordringen op, og jeg synes både det var vild sjovt, og samtidig lå der også et stærkt budskab bag, som jeg gerne ville støtte op omkring. Især fordi jeg skulle være mor til en lille pige, og jeg kan simpelthen ikke have hvis Emsen skal vokse op og skamme sig over sin egen krop. Men hvordan kan jeg lære hende at knus-elske sig selv som hun er, hvis ikke også jeg kan det. Derfor blev det topløs med hormon-patter og kæmpe gravid mave. Og strikhue.Det kræver ikke så mange overvejelser mere som det gjorde engang, nu er det bare mavefornemmelse, og så kan jeg mærke med det samme om det er ja eller nej. Det er det gode ved erfaring - uanset om den er positiv eller negativ, den er altid lærerig. Jeg har medvirket i artikler som jeg i dag ikke ville medvirke i, men det var det der var det rigtige på daværende tidspunkt, og så er den ikke længere.Nu vil jeg gerne snart lave noget mere radio, det synes jeg er superfedt.Hvordan har du det med at være i medierne? Og hvordan dømmer du folk der stiller sig op på tv?Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe