Kan man både være en urtekusse-mor og samtidig stikke sit barn en Ipad?

"En hvad?"Min lillebror kiggede på mig som om jeg havde sagt at jeg gerne vil skifte køn. I morgen. Han har ikke hørt udtrykket "urtekusse" før. Det er også ret nyt. Jeg tror det er afløseren til "speltfisse" eller "speltmor". Jeg ved ikke om man er mere urtet når man er urtekusse, eller om det er ca. det samme?Jeg synes der er en tendens til at man er nærmest religiøs med den "mor-stil" man nu engang har valgt for sig selv. Så er man KUN ifavnsk. Så er man KUN moderne eller KUN gammeldags eller KUN naturbarnemor eller hvad man nu er. Det er et af problemerne, efter min mening, når man melder sig ind i en facebook-gruppe for en bestemt slags mødre (uanset hvilken der er tale om), så er der kun den ene sandhed.Egentlig tror jeg nok mest jeg er urtekusse, hvis vi er ude i noget med flest procenter. Måske er jeg 56% urtekusse og resten er en blanding af en masse andre ting. Jeg vil som udgangspunkt ikke læse bøger om mit barn, jeg bruger den teknik/metode/videnskab jeg har haft succes med indtil nu, og det er at se på mit barn og se om hun ser glad ud eller ked af det ud. Det har virket helt eminent godt indtil videre. Derfor har jeg kylet alle bøger om børn ud eller givet dem videre. Jeg tror også som udgangspunkt mit barn har et godt immunforsvar, så jeg suger ikke hendes snot eller giver hende piler med mindre jeg kan se det er bedst for hende at få medicin mod det hun måtte kæmpe med. Jeg tror også på at hun skal lære at aktivere sig selv og at selvstændighed allerede begynder nu. Hurtigt opdagede jeg at hun kigger på mig når hun falder, og min reaktion afgør (ofte) om hun griner eller græder. Så jeg måtte pakke min pyldremor væk, og smile og sige "hovsa, op igen". Jeg bruger slyngen til at bære hende i, jeg laver selv min mos til hende, jeg sover stadig sammen med Emsen, også selvom hun har fået sin egen seng. Urte-kusse.Hun må også gerne blive utilfreds. Vi må også godt være uenige om noget. Det har vi været et par gange allerede. Mest noget mad-relateret eller ble-skifte relateret. Hvor jeg har sagt "fordi jeg siger det" eller "nej, jeg kan godt se det er træls, men det bliver ikke anderledes". Det må man vist nok heller ikke? Inden jeg blev mor havde jeg en masse holdninger omkring børn og mobiltelefoner, børn og ipads, børn og tv og børn og "den moderne fagre nye verden". Jeg er sådan lidt Steiner-agtig. Troede jeg. Det var lige indtil jeg fik et barn der skriger hysterisk i bilen, og det eneste der virker er enten et bryst i munden (lidt et problem hvis jeg kører) eller en Iphone med postmand Per kørende.I dag har jeg ingen problemer med at hun ser Postmand Per. Faktisk bruger jeg postmand Per som barnepige. Han hjælper mig så jeg kan komme i bad om morgenen uden at jeg lige skal bekymre mig om Emsen har plukket de sidste 7 grene af min stueplante. Han hjælper når jeg skal lave aftensmad eller hvis jeg lige skal ordne vasketøj. Han er en virkelig god babysitter, og både Emsen og jeg elsker det time-out det lige giver med 14 minutters underholdning på skærmen.Så ja, det kan man sagtens. Efter min mening. Faktisk kan du bygge dit eget "mor-skab" lige præcis som du vil. Du kan bygge techno udenpå og svensk gårdhave indeni med et strejf af Tokyo's jernbanenet og en Teletubbie. Det eneste jeg vil ønske for dig, det er at du er okay med det du vælger.Jeg har også givet Emsen skumbananer og faxe kondi. Mit urte-kusse-gen blev overrulet af at jeg synes hun skal smage alt det hun rækker ud efter (med mindre det er direkte skadeligt, så nej, jeg har trods alt stadig lidt sund fornuft på lager). Hun skal anerkendes og vide at hun er set, og det har ført os til lidt alternative mad-oplevelser. Men hun overlevede også både tilsætningsstoffer og ikke-øko svinekød.Hvilke tanker har du gjort dig om at være mor i en bestemt retning? Er du fanatisk eller har du også bygget din egen måde at være mor på? Og hvis vi skulle kalde den form for mor noget, hvad skulle det/hun så hedde? Bente eller Urtekussen i høje hæle?