Bitches be like barsel

IMG_4110En halv million, en hel skumbanan og en u-vending. Det beskriver vist meget godt min barsel, som snart er forbi. Det har både været fantastisk, forfærdeligt, rørende, udfordrende og eventyrligt at være på barsel. Her er lidt af det hele:6 ugers barsel.Allerede da jeg var gravid luftede jeg tanken om at jeg kun ville holde 6 ugers barsel (på fuldtid). Det skabte en del røre i andedammen, mest fra folk som slet ikke kender min verden, og derfor udtaler sig som om jeg havde skrevet at de selv skulle holde 6 ugers barsel. Det de ikke forstod var at man faktisk godt, med en rimelig nyfødt baby, kan tage ud og holde et foredrag på 30-60 minutter, inkl forberedelse, uden at man på nogen måde traumatiserer eller skader sit barn. Det holdt faktisk stik med de 6 uger, jeg var ude og holde et par foredrag, og da Emsen var 2 måneder gammel, startede Gry og jeg en indsamling til Lesbos, som blev noget større end vi havde regnet med. Vi endte med at have samlet 500.000 kr ind og 200 ton tøj. Hej hej barsel. Emsen var med ude på lageret hver eneste dag, og havde det ikke været for min labre praktikant, så havde det nok ikke kunne lade sig gøre. Men Emsen lærte at være på farten og møde mange ansigter, det var virkelig en succes.IMG_7950ForventningerJeg ved ikke hvad jeg havde forventet mig af min barsel. Jeg havde forventet at tiden ville gå hurtigt og at jeg ville kunne arbejde. Begge dele har kunnet lade sig gøre. Jeg havde ikke forventet at jeg efter 5 måneder skulle i statsforvaltningen, at jeg skulle lukke min blog ned på grund af stalking, at jeg skulle flytte rundt i midlertidige boliger og at hele min drøm om at være en succesfuld alternativ familieform den skulle sprænges i tusind stykker. Jeg havde virkelig sat kurs mod en lykkelig "overbo og underbo" forældre konstallation, men det er endelig gået op for mig at det aldrig nogensinde ville blive en succes i virkeligheden. Stik mod min forventning.Men sådan er livet. Man har nogle forventninger, og ofte sker der noget helt andet end man havde regnet med. Til den ene side eller til den anden side. Og så må man tage løbeskoene på og agere ud fra den nye virkelighed. Og det er det Emsen og jeg gør. Fordi:tumblr_m7nm0cTmBs1qza249o1_400NetværkJeg havde nemlig heller ikke forventet at mit netværk ville rejse sig som en tsunami omkring mig, og ride Emsen og mig i mål på verdens højeste bølge af kærlighed. As we speak, bor vi hos de kærligste mennesker i Vedbæk, vi har fået stillet en bil til rådighed, vi har en lejlighed der venter på os, alt er betalt, 8 engle kom og flyttede for os (den historie er jeg ikke sikker på jeg har fortalt på bloggen endnu? Det skal jeg da), vi har fundet den sofa vi skal bo sammen med, vi har fået en supernice klapvogn til Emsen, og ikke mindst: vi har fået massiv støtte og opbakning fra tusindvis af mennesker og jeg er rørt i hjertet og rørt til tårer over hvor meget folk er villige til at hjælpe en de knap nok kender (mig og Emsen). Min eneste mulighed har været at sige ja tak til det hele, og det havde jeg nok aldrig lært, hvis ikke jeg var blevet så presset på livet, som jeg er blevet de seneste måneder.IMG_9259BarselslivetSå det er faktisk først nu jeg lever det barselsliv jeg har set på film. Jeg tager ud og handler lidt, jeg har nogle cafe-aftaler, jeg mødes med min mødregruppe, jeg tager Emsen med på eventyr (når vi ikke lige er ramt af snot og feber, ligesom alle andre er pt). Jeg bager ingen cupcakes eller syer mit eget sengetøj selv, men jeg hygger og ser en masse Postmand Per og får en masse frisk luft, og det er dejligt.Jeg har aldrig levet i illusionen om at barselslivet er ren nydelse, og en mor der sidder i flow med blomster i håret, iført en silkekåbe i det pureste hvideste silke, med en baby på armen og alt er fryd og gammen. Det er vist kun Mathilde Gøhler og Remee der er så heldige (jeg under jer det :D ). Men, jeg kan godt ærgre mig lidt (okay meget) over at så meget af mit fokus og mit overskud er gået til statsforvaltning, flytning, frygt, stalking osv. Det fortjener intet menneske og især ikke noget nybagt mor, som egentlig bare skal være sammen med sin lille baby.IMG_9412Bitches be like barselOm mindre end 14 dage flytter vi ind i det nye hjem, Emsen og mig, og jeg glæder mig helt vildt til at nyde det sidste af min barsel sammen med hende, i trygge rolige omgivelser. Jeg glæder mig til at indrette, til at lave soveværelse slash børneværelse til Emsen og mig, og til at bo sammen med alle vores ting igen, i stedet for at bo i en kuffert med et lille barn. Selvom vi er blevet hjulpet og båret, så vil jeg ikke lyve, det har været benhårdt, og vi har sgu klaret det mega godt, hvis jeg selv skal sige det. Og det skal jeg.Når du kigger tilbage på din barsel, hvordan har den så været (i forhold til dine forventninger)?Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe