Moves like Bagger - et lille skriv om (de skæve) rollemodeller

maxresdefaultEn af de ting jeg har brugt rigtig meget i min eget liv og min egen rejse, det er rollemodeller, eller fyrtårne, som jeg også kalder dem. Inden jeg fortæller dig hvem de er (jeg har mange, så jeg vælger kun et par stykker ud), så vil jeg fortælle dig hvordan jeg bruger dem.Livet bringer os altid i sjove retninger, uanset hvor "play it safe" vi tror vi har det, så skal livet nok skabe kaos, så vi kan lære det vi kom her for (hvis man tror på den slags). For mig er det vigtigt at have nogle ankere (ankre? Hvad hedder det?). Jeg kan hverken styre retning, tempo eller hvad udfaldet bliver, men jeg kan altid styre min tilgang til det der sker og hvad jeg stiller op med det. Resten er alligevel ikke op til mig. Og det med tilgangen, det bruger jeg rollemodeller til.Skærmbillede 2016-01-25 kl. 22.09.11F.eks lærte jeg af Justin Bieber (ja ham den unge alle elsker at hade), at fejl ikke betyder noget, og at de ikke er pinlige, så jeg behøver ikke flove mig over dem. Jeg kan godt bare smile og sige "si senor" og så videre i teksten. Jeg havde længe gerne ville lave mit eget TV-program på youtube, men jeg turde ikke, fordi jeg hang fast i at det skulle være perfekt. Så så jeg den første Justin Bieber film, og så hvordan den her lille gut overhovedet ikke tillagde det nogen negativ betydning når han fuckede op eller kvajede sig, han kørte bare videre som om ingenting var sket. Han havde tydeligvis en anden ligning omkring fuck-ups inde i hovedet end jeg havde. Da jeg havde set filmen, tænkte jeg "fandme om det skal være løgn, det der kan jeg også", og så startede jeg mit kamera, og så filmede jeg. Og så lavede jeg DeppeTV, som blev en stor succes. Det starter op igen når Emsen og jeg er flyttet ti Lyngby og jeg glæder mig som et lille barn til at lave videoerne. I stedet for at være bange for at lave fejl, besluttede jeg mig for at mine fuckups skulle være introen til hver video, og pludselig kunne jeg slappe helt af og være mig selv hver gang jeg tændte kameraet.Da DeppeTV havde kørt nogle måneder, havde jeg et møde med en mand som er langt mere succesfuld end mig, og som jeg så meget op til. Han roste mit DeppeTV meget, men sagde "Anne, jeg drømmer faktisk om at lave det du laver, men jeg har ikke haft tid til at investere i ordentligt udstyr, og du kan jo se, kvaliteten på dine film er jo slet ikke i top, det skal du virkelig tænke meget over". Og ved du hvad? Det blev forskellen på ham og mig. Jeg lever min tv-show drøm fordi jeg ikke lader mig begrænse af udstyret. Han går og venter på det perfekte og derfor bliver det aldrig til noget. Det er snart 4 år siden, han er stadig ikke kommet i gang, jeg har over 100 videoer.Rollemodeller er gode, indtil de ikke er det mere. For mig virker det at bruge en bestemt person til en bestemt ting, og når jeg så synes jeg har lært det jeg skal, så skal jeg slippe og finde den der skal bringe mig videre til næste niveau. Jeg snakker tit med folk der har set enormt meget op til en enkelt person, og som så er endt med at blive slemt skuffet, fordi illlusionen om det perfekte pludselig er gået i stykker. Jeg oplever det også selv. Folk der tror, at fordi man (jeg) har en blog eller har optrådt på TV, så er man perfekt eller hellig eller noget helt trejde, og en dag falder man (jeg) pladask ned fra en eller anden piedestal. Klask. Og så har man fået en ny hater. Det eneste jeg har gjort er bare at være mig selv. Den følger skulle måske have stoppet med at følge med for noget tid siden, eller også skulle man lige gøre ig klart hvad det er man gerne vil have fra sin rolleodel.Skærmbillede 2016-01-25 kl. 22.10.38For nyligt fik jeg en mail fra en der havde set mig på Instagram, hvor jeg postede et billede fra et event jeg var til. Der var champagne, og jeg nød et lille glas. Jeg får taget et billede af Emsen på mit skød, og hun har hænderne om (det næsten tomme) champagneglas. I mailen stod der cirka (frit efter min hukommelse)

"Kære Anne,

er du ikke sød at slette billedet med champagnen, du har en stor blog og mange følgere, og champagne og børn sammen er bare ikke et godt match, der er mange der vil misforstå og det er bare et uheldigt signal at sende"

Jeg er ikke enig. Jeg er for det første ikke enig i at jeg skal begynde at censurere min virkelighed, bare fordi jeg har mange der følger med. Jeg tænker at jeg netop rammer mange, fordi jeg ikke moderer og lægger glanspapir ud over mit liv, det er det jeg kan, så er der mange der kan noget andet. For det andet må Emsen gerne se at jeg har et helt fornuftigt forhold til alkohol, hvis det endelig var at hun var gammel nok til at lægge mærke til at der var champagne i glasset. Mit liv er som mit liv er, man er hjertens velkommen til at følge med, men hvis du pludselig mener du har mandat til at foretage ændringer, så skal du smutte.Rollemodeller er gode, indtil de ikke er det mere. Men det er vores opgave at sige stop, ikke rollemodellen. Jeg følger f.eks Tony Robbins. Nøj hvor er jeg uenig i nogle af de måder han driver sit salg på, men det er jo ikke derfor jeg følger ham. Jeg kan godt lide hans tilgang til mennesker og jeg kan godt lide hans evne til at sige fra overfor bullshit, samtidig med at han bevarer respekten for dem han siger fra overfor.maxresdefaultEn anden jeg er helt vild med, det er Miley Cyrus. Mens alle de politiske korrekte medier, som f.eks Eurowoman (som jeg havde en diskussion med om emnet - det var lige før de fordømte hende), som var hurtige til at dømme hende ude da hun "chokerede hele verden med sin twerking" (lur mig om ikke ALLE der arbejdede på det show var in on it? I think yes Lur mig om ikke det havde præcis den effekt det skulle? I think more yes), sad jeg og klappede i mine hænder over at se en kunstner, der er sin egen hele vejen igennem, også selvom folk bliver forargede. Jeg synes det var et genialt træk fra hendes side, og jeg har været inspireret af hende lige siden. En af de ting hun husker mig på, er at der kun er mig jeg skal stå til regnskab overfor, og at man virkelig gerne må have det skidesjovt i livet.Skærmbillede 2016-01-25 kl. 22.06.53Men faktisk bruger jeg også rollemodeller som andre slet ikke kan forstå jeg overhovedet kan blive inspireret af. Jeg kom engang til, på sådan et kvindenetværksmøde, at nævne at jeg var inspireret af Stein Bagger. Så blev der stille. Helt stille. Jeg kunne se jeg havde sagt noget utilgiveligt. Og hurtigt blev alle i rundkredsen enige om at "sådan nogle usle mennesker skulle vi i hvert fald ikke have noget at gøre med". Nej nej, det er da klart, lad os holde os for øjnene og lave "mananananananana" - metoden.Eller også...... Kunne man måske interviewe sådan en som Stein Bagger og finde ud af hvordan verden ser ud når man er ham. Sådan for at forstå den lidt bedre? Hvis nogen har talegaver og indlevelse nok til at kunne svindle så mange for så mange penge, så må jeg indrømme at jeg bliver nysgerrig på hvordan verden ser ud når man er ham. Og det gad jeg godt se om jeg kunne få et eller andet ud af. Jeg siger ikke vi skal være som ham, jeg siger bare at man godt kan lade sig inspirere, f.eks til at tro så meget på sit eget projekt, at man også får andre til at tro på det. Det kunne Stein, det kender jeg mange drømmere og iværksættere der ikke kan.Jaja, der var engang jeg så sådan ud. Foto er taget af Irina Boersma (love you!)F.eks var jeg på et tidspunkt meget provokeret af Flemming Østergaard (Don Ø). Så jeg tog kontakt til ham og spurgte om jeg måtte interviewe ham. Det måtte jeg gerne. Det var lige inden han stoppede på Parken, så vi sad oppe i hans store kontor i Parken og snakkede om drømme og opdragelse og livssyn. Det var vildt inspirerende at dykke ind i hans måde at se verden på, hans fuckoffness og hans nul bullshit detector. Jeg endte med at gå fra at være provokeret, til at være dybt fascineret af ham. Han kan helt sikkert lære mig noget om både forretning og om at sætte grænser og sige fra.Jeg keder mig hurtigt når det er typer som ham der Bitz, sundhedsduden. Det er super at der er mange der finder ham inspirerende, men når en mand kommer på nationalt TV og indrømmer at han har spist en croissant engang, som han største synd, så... ej jeg gider ikke engang. Så er det svært for mig at føle mig inspireret. Men det betyder jo ikke at det ikke er det, for mig rører det bare ikke en eneste celle i min krop.Skærmbillede 2016-01-25 kl. 22.16.54Den sidste rollemodel jeg vil dele med dig, det er Erik Clausen. Han lærte mig noget om forfængelighed og beslutninger. Udover at have haft et inspirerende møde med ham, så skriver han en sjov historie i sin bog. Han ville gerne være kunstmaler, så han satte sig ned og regnede ud hvor lang tid det ville tage at male ca 25 billeder. Omkring 4 dage. Så lejede han et lokale til om lørdagen til fernisering, og gik i gang med at male de 25 billeder. Og vupti, så var han kunstmaler. Det tog en lille uges tid.Hvor svært kan det være?Han lærte mig at man nogengange bare skal gøre ting. Som f.eks DeppeTV eller kunst eller video eller sange.Hvem er dine rollemodeller, og hvad giver de dig? (og hvordan bruger du dem?)Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe