7 måneder gammel mor og 7 måneder gammel baby: søvn, udvikling og ballade

IMG_3117I går fyldte jeg 7 måneder. Tillykke til mig. 7 måneder gammel mor. Og Tillykke med de 7 måneder til min datter også. 7 måneder gammel baby.Jeg har skrevet om det før. Når man får sit første barn, så er man jo ikke ældre som mor end barnet er. Jeg blev mor i præcis samme sekund som da min baby blev født. Sjovt nok. Men det er som om vi glemmer det nogen gange, når vi slår os selv i hovedet med et egetræ. Klonk. Men jeg er altså ikke mere end 7 måneder erfaren som mor. Havde det været et nyt job, så ville det ikke forventes af mig at jeg tjente rigtige penge til virksomheden før jeg havde været ansat i et års tid (afhængig af hvilken stilling der var tale om naturligvis). Som mor skal du levere fra første sekund, og der er ikke noget intro-kursus. Ikke til dit barn. Der er masser af kurser der har en masse generelle svar, men den lodrette læringskurve starter i det sekund du er blevet mor.IMG_3214Så hvordan er det at være mor til en 7 måneder gammel baby?Det er megafedt! Jeg ELSKER at være mor! Og på 7 måneder er jeg blevet virkelig god til det. Jeg er god til at læse Emsens signaler, og hun er ret tydelig i sine signaler synes jeg. Vi har det sjovt sammen, vi er på eventyr hver dag (fakta, netto, brugsen, gå-tur, nye mennesker, nye lege derhjemme osv).Emma Jo kan kravle og hun kan rejse sig (helt op) ved ting. Det giver nogle knubs i øjeblikket, fordi hun ikke helt er med på (endnu) at det gør ondt af falde. Men det finder man kun ud af på en måde, og det er ved at slå sig. Oftest er jeg mere pylret end hun er, og jeg venter lige med at reagere til jeg har set hvordan hun reagerer. I de fleste tilfælde kigger hun bare på mig et øjeblik, jeg fremtvinger et smil, og så leger hun videre.Når jeg går i seng om aftenen, så ligger der som regel agurkestænger og anans rundt omkring på gulvet, legetøj de mest mærkelige steder og badekarret skal tømmes og skylles, men vi har haft en god aften, hver aften.IMG_29227 måneder og amningEmsen bliver stadig ammet. Jeg er begyndt at få de første "nå men nu er hun jo 6 måneder, skal du så ikke stoppe med at amme?" - hvortil jeg svarer "næh, det skal jeg ikke". Amningen fungerer fint, Emma jo har endnu ikke været syg, hun trives, hun tager fint på, hun sover igennem hver nat (jeg ammer hende 1-2 gange hver nat mens hun sover), og hun tager et par korte lure i løbet af dagen. Hun får også mad ved siden af amningen, men lever mest af brystmælk.IMG_33497 måneder og søvnSamsovning er et hit her hos os. Der var lige to nætter hvor hun moslede rigtig meget (hun twerker i søvne, seriøst!) men det er stoppet igen, så nu får vi begge sovet. Når hun er faldet i søvn om aftenen, og jeg har arbejdet et par timer, så kan jeg mærke at min krop længes efter at være tæt på hende, og så hopper jeg i seng og putter mig ind til hende. Jeg tror på sådan noget med mor og baby, ro og natur og bånd og kontakt og sådan. Jeg har set en hulens masse dyrefilm, og jeg henter mere inspiration til "forældreskab" i en dyrefilm end jeg gør i politikkens bog om børn. Emsen er generelt ikke ret glad for at sove om dagen, men jeg er ved at have luret hvordan jeg får hende til at falde i søvn. Selvom hun ikke selv ved at hendes hjerne har brug for roen og søvnen, så ved jeg det, så derfor skal hun sove.IMG_33997 måneder og leg / stimulering af baby?For mig er det meget simpelt. Jeg har et dagsprogram hver eneste dag, og det skal Emsen naturligvis indgå i, så vi er fælles om at nå de ting vi skal nå og få en sjov dag ud af det. Når hun vågner bruger jeg gerne en time eller halvanden på at mosle rundt med hende. Vi leger og prutter på maver og spiser lidt og ruller rundt i dynen og leger "titte-bøh". Efter halvanden time er hun træt igen, hun bliver puttet, og jeg tager enten et bad eller en time mere på øjet. Så vågner hun en times tid efter, og alt efter hvad vi skal, så kommer vi i tøjet og kommer ud. Jeg er lidt ligesom et kommentarspor på en DVD, jeg fortæller hende hvad jeg gør og hvad vi laver, og så prøver jeg at få fantasien til at være med hele dagen. HVilket bare gør dagen sjovere for mig også. Giver sovseskeen en personlighed f.eks, fortæller røverhistorier og laver utrolig sjove (og meget lidt kønne) danse, grimasser og bevægelser med krop og ansigt. Emsen elsker det, hun hyler af grin. Jeg snakker med hende uanset om jeg er hjemme eller om jeg står i et propfyldt S-tog, og fortæller hende hvad der sker. Det har jeg hele tiden gjort, jeg tror også det er med til at gøre hende tryg alle vegne.IMG_32687 måneder er en fed alder her hos os. Der er meget lidt gråd og rigtig meget sjov og leg. Dagene kan godt være skidehårde når hun ikke tager lure eller kun sover 20 min ad gangen, for hun er en virkelig aktiv baby, så jeg er meget på. Jeg tager f.eks stort set aldrig min telefon eller svarer på sms'er om dagen, fordi jeg ikke gider sidde med telefonen når jeg er sammen med Emsen. I forvejen er jeg træt af at være så tilgængelig på telefonen, så den står altid på lydløs (det har den gjort i et par år nu), og de fleste har vænnet sig til at jeg er lettest at fange på sms. Sådan er det jo også når jeg arbejder, når jeg er på opgave kan jeg ikke snakke i telefon.Hvordan er 7 måneder hos jer? (eller de antal måneder I nu er i gang med?)Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe