Bjerge og dale følges ad

child_backpack_mountains_travel_nature_54568_1920x1080Kære skønne læser,Velkommen til 2016. 2015 gik stærkt. Blogwise. Selvom jeg har blogget i rigtig mange år, så er denne blog jo ikke engang et år gammel endnu. Og vupti, så blev vi over 10.000 mennesker der følger med hver eneste måned. Det er helt vildt. Og megafedt!Jeg har brugt julen på at tænke lidt over min blog og mit "offentlige liv". Alt fra hvorfor jeg gør det, til tanken om det måske var på tide at lukke ned for det hele. Mest set i lyset af alle de ting der er sket de seneste måneder, efter min blog er havnet hos myndighederne. Det er godt at have alle de tanker, for så kan man træffe bevidste valg. Og det har jeg gjort.Da jeg var barn var jeg meget indelukket. Jeg var genert og bange og jeg brugte det meste af min barndom (og meget af mit voksenliv) på at finde ud af hvordan jeg skulle være, sådan så folk skulle kunne lide mig. For nogle år siden (over en periode på 10 år, og en hulens masse selvudvikling og psykologsamtaler), gik det op for mig at jeg bare skulle være helt mig selv. Hele tiden. Det var eddermame en svær opgave, for jeg vidste overhovedet ikke hvem jeg var.Internettet har været en stor medspiller for mig i rejsen til at finde ud af hvem jeg var. Her kunne jeg udfolde mig forholdsvist anonymt, og her var plads til mig i mit eget tempo i de foraer jeg brugte til at folde mine vinger ud. I takt med at jeg foldede mig ud på nettet, tog jeg hver dag en lille udfordring med ud i det virkelige liv, for det er nemt nok at være modig på nettet, hvis man ikke også skal have modet med ud og fungere i virkeligheden. Det har været min redning. Min generthed og indelukkethed er efterhånden blevet skiftet ud med en karriere som foredragsholder, erhvervscoach og meningsdanner gennem mine tekster og medvirken i diverse medier. Og lidt fjol... man har kun den sjov man selv laver.At blive truet på mit offentlige virke har været noget af det værste jeg har måtte stå ansigt til ansigt med meget længe. Fuck 9 måneders invaliderende gravid-kvalme og alt det andet cirkus jeg har med i bagagen. Det at udtrykke mig er en meget stor del af den jeg er, også den form jeg har skabt. Blog, artikler osv. Jeg tror det er lidt samme følelse, som hvis man havde viet sit liv til at være danser, og pludselig mistede man det ene ben. Jeg siger ikke det er umuligt at finde lykken bagefter, jeg siger bare at det nok lige tager "et par dage" at omstille sig til et nyt liv, hvor en ny passion skal finde vejen ind til ens hjerte. Eller omvendt.5532771224_10c94499a4_bJeg har været rigtig bange i store dele af mit liv. Og rigtig ked af det og ulykkelig og fyldt af håbløshed. Uden dale, ingen bakker. Alt det kan jeg trække på nu. For jeg vil ikke lade hverken frygt eller ulykkelighed være grundlag for mine beslutninger her i livet, og efter et temmelig hardcore 2015, vil jeg vælge at lade 2016 være lysets år. Jeg vil lade mit lys skinne endnu mere, og jeg vil skrive endnu mere og komme endnu mere ud over rampen. Med stor respekt for at jeg skal samle mig selv op efter en tur i dalen.Stoltheden over hvad vi sammen har skabt, den overskygger alt. Dig, der har fulgt med lige fra starten af min online rejse, og dig der lige er kommet med nu. Jeg synes vi har et respektfuld, kærligt, sjovt og dejligt univers, hvor tabuer bliver skiftet ud med fællesskab og omsorg og kærlighed. Det giver mit liv utrolig meget værdi, for jeg behøver slet ikke bruge tid på at skamme mig, jeg skriver bare et blogindlæg om hvordan jeg har det, og så er vi pludselig et par hundrede mennesker der kan genkende det, og skriver "du er ikke alene".Det er ikke lykkes mig at lave et 2016 manifest eller en specifik målafklaring på hvad jeg gerne vil opnå dette år. Det bruger jeg den næste uges tid på. Jeg står lige midt i en flytning (kender du en god flyttemand, til en lav pris, du kan anbefale hører jeg gerne fra dig), og en masse praktiske ting i den forbindelse jeg skal have styr på. Min barsel slutter også om ganske kort tid, og den tid jeg skulle have brugt på at vedligeholde firma og forberede at starte op igen, den er gået på en dal jeg meget gerne ville have været foruden. But it must have been necessary, som en klog kvinde engang sagde til mig. Jeg tror på at alting sker for en grund, og jeg kan sagtens se hvad det var jeg skulle lære (og er igang med at lære) i denne process. Men selvom alting er læring, så må man (i hvert fald i min verden), godt synes at noget er røvhårdt og pisse lortet. Så kan jeg altid fryde mig over mine nye indsigter og skills senere i livet (og det skal jeg nok, promise).Så for min egen skyld vil jeg gerne, en gang for alle, lukke "luk ned" tankestrømmen ned. Det bliver der ikke noget af. Jeg gør det her, jeg skriver og deler, fordi der er en mening med det. Det giver mening for mig når mine læsere skriver til mig "jeg valgte anderledes på grund af noget du har skrevet, og nu har jeg fået et bedre liv" eller "på grund af dig er jeg nu i gang med at opfylde denne her drøm".Som jeg har skrevet tidligere, så er det min pligt som forældre, at vise min datter (og dem der har lyst til at følge med) en vej i livet. Hvad hun så vælger, det vil jeg klæde hende på til selv at kunne afgøre og tage æren for, det er op til hende. Men jeg kan ikke sige "du kan gøre lige hvad du vil", og så samtidig lukke ned for min egen stemme, bare fordi jeg blev skræmt af nogle sure latterlige kvindehadere, der har lavet en klub. Det går ikke. Children see children do. Min datter er utrolig opmærksom på alt hvad jeg foretager mig, men hun fatter ikke et ord af hvad jeg siger. Selv når hun begynder at forstå mit sprog, vil jeg huske mig selv på at hun udelukkende lærer af mine handlinger, ikke mine ord. Ligesom jeg selv har lært her i livet, især de seneste måneder. Ord er meningsløse, handlinger er alt. Kig på handlingerne og agér udelukkende ud fra dem. Det har sparet mig for en masse bøvl. Det samme gælder i øvrigt mænd (og sikkert også kvinder). I hvert fald i det liv jeg lever. Og det føles helt rigtigt at tage den beslutning.Så hvis du har læst hele dette indlæg og sidder og tænker "Anne, det her har du skrevet, det er der jo ikke noget nyt i?" - så har du helt ret. Men gentagelser er godt her i livet, og nogen gange skal vi lige ned på et dybere plan og tage den helt samme beslutning en gang til. Det bliver nok ikke sidste gang, uanset hvad livet bringer mig. Har du ikke også oplevet at du har skullet lære den samme lektie igen og igen i livet? Det har intet at gøre med at du er lidt langsom på øverste etage, det er bare fordi beslutningen skal tages på mange niveauer, that's all.Så ja, ingen inspirerende "2016 bliver kickass/mit år/årET/det bedste år nogensinde" osv. Slet ikke. Jeg tror bare det bliver et rigtig dejligt år. Når vi er flyttet og jeg har fået ro på så kender jeg mig selv godt nok til at vide at jeg slet ikke kan lade være med at komme i gang igen, og at det hele går op i en enhed der er højere end jeg selv havde fantasi til at forestille mig. For sådan er livet heldigvis også. Fuldt af bjergtoppe hvor man kan se ud over hele verden, og nyde solen stå op og gå ned, hvorefter mørket lyses op af lysende stjerner der dækker hele himlen.Bjerge og dale følges altid ad. Husk det når du ser dig selv i spejlet, når du ser andres "highligts" (husk at du sjældent ser andres "behind the scenes") på instagram, når du dømmer dig selv og når du tror det hele er håbløst.Det vil jeg i hvert fald gøre.Rigtig godt nytår, jeg glæder mig til hele 2016 sammen med dig, skal vi ikke lave noget ballade sammen?Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe