Update! Jeg er træt, men jeg er her endnu, og jeg er tilbage lige om lidt.

lasse4_2012Jeg er træt. Jeg savner bloggen. Jeg har nul overskud på energikontoen. De sidste to måneder er de værste måneder jeg har været igennem hele mit liv. Jeg blev invaderet på alle fronter, mit online arbejde, mine kunder (mit arbejde kræver ret stort overskud, det har man ikke når man lever i frygt), mit hjem (blev overvåget). SFVI sidste uge var jeg i statsforvaltningen. Læssevis af blogs, screenshots fra min facebook-konto og tidspunkter for hvornår folk havde forladt mit hjem, lå i min sagsmappe. Jeg var nødt til at lukke ned for alt, og min første advokat rådede mig til ikke at skrive om personlige sager online længere. "Kun forretningsmæssige ting fra nu af Anne". Men hun forstod ikke at det, at dele personlige ting, det ER mit liv, det har jeg gjort siden jeg havde internet for første gang, fordi det giver så uendelig meget mening for mig, fordi det har været med til at gøre mig til den jeg er i dag, og er så naturlig en del af min hverdag.Kort og godt, uden at gå i detaljer, så blev der trukket en stor fed tyk klæbrig streg i sandet, og jeg behøver aldrig mere at være bange for at følge min passion og mit hjertebarn, nemlig bloggen, mine videoer, mine tekster osv. Det blev gjort meget klart og tydeligt at det her var at gå langt over stregen. Jeg skiftede også min advokat ud med en anden, og her blev jeg opfordret til at fortsætte som jeg altid har gjort. INGEN skal lukke munden på mig. INGEN!we protestIngen mundkuv på bloggenSå det samme gør jeg her på bloggen. Trækker en stor fed tyk streg i sandet. Jeg har forsøgt, jeg har indgået alt for mange kompromiser, jeg har virkelig forsøgt at hele den her "underbo-historie" skulle blive en fantastisk historie om en alternativ familieform der lykkes. Især som skilsmissebarn, især i skilsmisse Danmark, jeg ville så gerne at det blev en lykkelig historie. Men prisen blev for høj, og nogen gange skal man give helt slip, for ingen kan tvinge virkeligheden til at blive sådan som man havde designet den oppe i sit hoved. Derfor er det sidste gang jeg har skrevet et ord om EJ's far. Bloggen handler kun om EJ og jeg fra og med i dag. Jeg sletter ikke blogindlæg der allerede er udgivet, men vi tager lige et skarpt sving til højre herfra, og så fortsætter vi mod stjernerne, EJ og jeg.we shut upSkilsmisse DanmarkDa jeg har speed-lært rigtig meget, på godt og ondt, om hele det her "skilsmisse-Danmark" og nogle rigtig tragiske tendenser (har mærket dem på egen krop), vil jeg ikke udelukke at jeg skriver noget lidt mere generelt om nogle farlige faldgruber og en frygtelig udvikling indenfor skilsmisse-Danmarks rammer, når nu man ikke er far og mor og børn, og når nu man aldrig har været en familie. Jeg har snakket, skrevet og mødtes med enormt mange erfarne mødre, og et par fædre, de seneste to måneder, og jeg er virkelig blevet skræmt over hvad familier kæmper med og hvor belastet et system der skal hjælpe børn i hele Danmark. Jeg har fået et helt nyt og stærkt netværk indenfor området, og jeg er dybt taknemmelig for de kræfter jeg pludselig fik til rådighed under mit mareridt. we like rollercoastersNye tiderJeg har de første 25 udkast til blogindlæg i hovedet, og selvom jeg næsten ikke kan stå oprejst fordi jeg er så forbandet træt ovenpå det her helvede, så begynder kreativiteten at smile til mig igen. Mit hjerte savner at skrive, og jeg savner at fortælle, og jeg har en masse nye ideer. Jeg holder fast i min pause indtil 1. december, men jeg kan ikke love at der ikke slipper et enkelt blogindlæg eller to igennem inden. En bloggers forbandelse. Ligesom dette indlæg.Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er rødglødende rasende, og at jeg vil tage mig al tid i verden til at slippe vreden igen. Vrede er også et powercenter, men den er ikke sund at være i for længe. Vi havde svoret at ingen kastede med mudder, og alligevel måtte jeg printe intet mindre end 65 siders stalking og overvågning ud, da jeg skulle lave min sagsmappe. Mange ting kan jeg tolerere, men ikke når nogen truer hverken mit barn eller mit levegrundlag, der går grænsen.Det gode i alt det her er at vi er enige om en eneste ting, og det er at have en god stemning omkring EJ. Så det har vi. Og det bliver det sidste der bliver sagt i den sag.Så det, der kommer til at ske nu, er at lykkeligvis kan fortsætte som jeg gjorde hidtil. Jeg behøver hverken at oprette en ny blog under et andet navn, jeg behøver ikke lukke min facebook ned, eller min instagram eller twitter eller mine FB-sider. Nu skal jeg bare bruge de næste 13 dage på at finde et nyt hjem til EJ og mig, og også det tegner rigtig godt. Jeg har heldigvis et netværk af dejlige mennesker der hjælper mig, og jeg har aldrig haft mere brug for det end lige nu, for min tank er tom og motoren er i stykker. But this too shall pass!Jeg glæder mig ubeskrivelig meget til at gå december i møde sammen med dig. Af hjertet tak for alle de hilsner, kommentarer og beskeder jeg har fået den sidste måned, jeg er rørt til tårer over den massive kærlighedsring og støtte som EJ og jeg er omgivet af. Og jeg er ked af at jeg ikke udtrykte mig tydeligt nok da jeg skrev mit seneste blogindlæg, mange har fejlagtigt troet at jeg aldrig ville komme online igen. Det ville ikke ske under alle omstændigheder. Vand finder ALTID en vej at løbe, og det gør Anne Deppe også!See you very soon <3Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe