Har du mistet veninder og venner efter du er blevet mor?

Har du mistet veninder og venner efter du er blevet mor?Søndag havde jeg besøg af min elskede ven Bastian. Som ikke har børn. Og vi snakkede om at der var gået noget tid. Sidst vi så hinanden var et par uger efter Emma Jo var blevet født. Men Bastian og jeg har et venskab hvor der kan gå en time, eller et par måneder, og uanset hvor lang tid der er gået, så ved vi, at vi har hinanden. Sådan har jeg det med mange af mine venskaber. De fleste er "for life", og nogen jeg har kendt i mange år, som bare hvirvler rundt i vinden sammen med mig, og så mødes vi når tiden er rigtig, og snakker som om vi så hinanden i går.Der er mange der opdager et stort skifte når man får børn. Jeg tror også jeg kommer til at mærke det, måske ikke på samme måde som mange andre, som oplever et kæmpe frafald i vennekredsen, men alligevel mærke en forandring. Mange af mine venner og veninder har børn i teenagealderen. Noget ændrer sig. Som f.eks hvad man snakker om. Jeg kan godt mærke at jeg er ekstra bevidst om ikke at overdynge mine venner med baby-halløj. Men det er faktisk svært, når nu det vildeste der sker rent faktisk ER farven på lort der ændrer sig fra grøn til orange, og en ny lyd hun ikke sagde i går. Ting man slet slet slet ikke forstår når man ikke selv har sådan en lille prut derhjemme (trust me, jeg fatter det stadig ikke, og jeg er endda en af dem!).En af mine venner var forbi i sidste uge, smed sig på min seng og udbrød "åååååååh jeg har det så hårdt, jeg ligger bare og sover 10 timer, nogen gange 12 timer i døgnet, og jeg er bare stadig træt. Jeg orker ikke rigtig noget for tiden"... Århh, din stakkel med al den søvn, og du har fri siger du? Ja det kan jeg godt se, det er fandme et hårdt liv! Lige i det sekund blev jeg mor-diva et øjeblik, og lavede "Mirandaen":devil_wears_prada_meryl_streep_2Det er jo ikke fordi min ven ikke har rigtige problemer, han fik bare besked på at snakke med en anden om al sin forfærdelige overskudssøvn. Sådan kan man jo have det. Jeg fortæller jo heller ikke ham om at der kommer havregrynslignende grønne ting ud i Emma Jo's ble for tiden, og at de føles lidt som små gummikugler når man maser dem... Ja, sådan en mor er jeg altså.Faktisk har jeg ikke oplevet et frafald overhovedet. Så har jeg i hvert fald ikke opdaget det endnu. Til gengæld har jeg fået en hulens masse nye bekendtskaber, som sagtens kan blive dejlige venskaber. Måske er det min graviditet og min blog der har gjort at jeg har mødt så mange seje, dejlige mennesker, og der er garenteret nogen der er faldet fra undervejs, men så har jeg bare glemt at lægge mærke til det. Man kan blive så selvoptaget af det her babyhalløj :DHvad med dig, hvordan har du oplevet det med venskaber i takt med at du er blevet mor (eller far)? Og er nogle af dem du mistede kommet tilbage?Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe