Når man gerne vil pause livet, men i steder trykker "fast forward"

IMG_9449Det er nærmest blevet sommer igen, i hvert fald her i Sønderborg, hvor jeg har været siden i fredags. Jeg trængte til en pause fra alting (pånær min datter), trængte til at trække vejret og lukke øjnene et øjeblik.Det er bare som om det ikke rigtig lykkes lige nu. Der er så mange ting der skal tages stilling til, så mange ting der skal falde på plads. Det føles som om jeg har ramt en "fast forward" knap på livets fjernbetjening, og jeg kan ikke finde pause-knappen igen.IMG_9386Men livet kan jo ikke sættes på pause, det ved jeg også godt. Lige nu føles det som om at det puslespil jeg havde lagt, det er blevet smadret, og alle brikkerne har ændret form. Så nu skal jeg finde ud af hvad det er jeg vil, hvad det er for et liv jeg gerne vil leve. Jeg ved godt det er mest smart og mest populært at skrive om disse perioder når det er et halvt år siden de er overståede ("Nogen gange skal man sige nej til noget godt for at sige ja til noget fantastisk, læs her om hvordan han overlede krisen" eller "jeg anede ikke mine levende råd, læs her hvordan Hanne overlevede intetheden" eller sådan noget), men jeg kan ikke finde ud af at vente med at skrive om noget der er vigtigt. Det må andre tage sig af, jeg skriver nu.IMG_9412Livet er vores store læremester, og lige nu føler jeg mig placeret på forreste række, og jeg aner ikke hvilken time jeg er tjekket ind i, men læreren har lige spurgt om noget meget vigtigt, og jeg aner ikke hvad jeg skal svare.Rigtig mange mennesker flygter fra det her sted, for det er hårdt at være her hvor intet er sikkert. Andre går i "beslutning/handling" mode. Der er ikke noget der er rigtigt at gøre. Jeg har bare fundet ud af at det rigtige for mig at gøre, det er at blive her, trække vejret her og rumme at det er her jeg er lige nu. Jeg ved af erfaring at svarene kommer til mig hvis jeg lader være med at hige efter dem og presse på. Det fungerer ikke for mig.IMG_9500Så i stedet for at skrive mere volapyk, så trækker jeg vejret og nyder billederne her fra Sønderborg. Jeg har lagt dem herind på bloggen så du også kan nyde dem.Jeg er helt okay, jeg er bare i "ventil-mode" lige nu, og skal have lukket noget gas og damp ud. Det gør jeg bedst her hvor jeg har lidt ro, og hvor jeg kan slappe af. Mine forældre hjælper lidt til, og snart tager jeg tilbage til Hellerup og tager nogle beslutninger.Hvad gør du når du skal vælge vej i livet?Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe