3 måneder gammel baby, og jeg fatter stadig ikke jeg er blevet mor

IMG_5285Altså, jeg forstår det godt. Men jeg forstår det ikke. Emma Jo ligger her ved siden af mig mens jeg arbejder (jeg har to deadlines på artikler jeg skal nå her til aften). I dag, da min mor gik rundt og viste Emma Jo til naboerne, og jeg havde tid til at læse en god krimi (det havde jeg ikke troet skulle ske de første to år som mor), kiggede jeg på legetøjet og sofbleerne, der lå rundt omkring i stuen. Legetøj og stofbleer til mit barn? Altså et barn som jeg har båret og født? Det er stadig så stort og stadig så ufattelig svært at begribe.Det er jo ikke fordi jeg ikke selv har været der. Jeg har været med hver eneste dag med invaliderende opslidende og klam graviditeteskvalme (jo tak, i ALLE 9 måneder, medalje tak!). Jeg var med, sammen med veerne, fra onsdag til lørdag morgen kl 4.11 hvor EJ blev født. Jeg sang ude i badet på sygehuset, midt om natten, for at lindre smerterne, jeg har det fineste ar efter et akut kejsnernit. Jeg fik hele pakken. Og alligevel kan min hjerne stadig have svært ved at begribe at det der lille barn, det er mit barn.IMG_5376Jeg elsker hende så højt, jeg elsker at følge hendes udvikling, at læse hendes signaler, at opleve verden sammen med hende. Tænk at alting er nyt. Hun er ny, hendes tarmsystem er helt nyt, verden er helt ny for hende. Dem der siger at mirakler ikke eksisterer, de har tydeligvis ikke oplevet at blive forældre. Det ER et mirakel at skabe liv. Det er et mirakel at få lov at guide og lede et helt nyt liv her i verden. At være der for et lille menneske, der er fuldstændig afhængig af dig. At kunne give hende mad fra mi krop til hendes. Selvom amningen var svær, så er jeg lykkelig over at jeg ikke gav op. Det betyder meget for mig at kunne amme mit barn. En af mine veninder måtte give op, og fortalte mig at det må være samme følelse mænd har, når de finder ud af, at de har en ringe sædkvalitet, og måske ikke kan reproducere sig selv. Jeg ved det ikke, men jeg ved jeg ville være knust hvis ikke amningen lykkes. Det har krævet enorme kompromisser, og mange grædeture at komme igennem, men nu fungerer det bare. Syv ni tretten.1 2Selvom læringskurven har været noget i retningen af lodret, så ville jeg ikke bytte mor-rollen væk for noget som helst andet i verden. Selvom jeg stadig ikke helt har fattet budskabet, at jeg er blevet mor, så er det det mest vidunderlige der er sket i mit liv. Med alt hvad det indebærer.Det eneste passende afsluttende ord jeg kunne finde på dette blogindlæg må være: NamastéFor en gangs skyld.Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe