Vand finder altid en vej at løbe

EJ er midt i et tigerspring, og det er hårdt. Hun græder meget, hun spiser kun lidt ad gangen og hun nægter at sove og nægter at bruge sut. Hun plejer at være en virkelig glad pige, og i disse dage er hun mest betuttet. Jeg har brugt et par dage på at skifte følelsen af fiasko-mor ud med følelsen af at være en kærlig støtte. Det lykkes for et kvarter siden.Slyngevuggen er en god investering, jeg fandt den brugt på dba til 400 kroner. Jeg har lige vugget EJ i søvn, mens vi kiggede hinanden i øjnene. Jo mere vi kiggede, jo mere løb mine tårer ned ad kinderne. Emma Jo smilede lidt, og det så ud som om noget i hende faldt lidt på plads. De seneste par dage har det været: mad, trøst, græde, bøvs, slyngevugge, hysterisk skrig, trøst, hulk, mad, ind i skabet, ro lidt, skrig, trøst, hulk, mad i en uendelighed. Det er nogle lang og hårde dage, og hun er meget mor-søgende (hvilket er helt okay, det plejer bare ikke at være sådan). Her kiggede vi bare på hinanden, og hendes øjne faldt i, og hun sover nu.Det er hårdt når man ikke rigtig ved hvad det er, men jeg synes hed'erne hjælper en del. En af sygeplejerskerne på afdelingen for komplicerede fødsler gav mig "hed'erne". Hun sagde "Anne, nu skal du bare bruge alle de hed'ere du kan komme i tanke om, her er nogle af dem":KærlighedTålmodighedVedholdenhedIhærdighed- og mange flere.De står på min køkkentavle som remindere til svære tider. Som f.eks når EJ pludselig føles som et helt andet barn, fordi hun ikke "bare" er glad som hun plejer at være.Vand finder altid en vej at løbe, og det gør EJ og jeg også. I dag fandt vi øjenkontakt og ro og tårer sammen. I morgen er det sikkert noget andet.Kærlig hilsenAnne