En bloggers forbandelse

anne deppe foredragsholder erhvervscoach bloggerKlokken er 23.07 og jeg burde virkelig sove. Men jeg kan ikke. Jeg er nødt til at skrive dette indlæg, og jeg ved ikke engang hvad det er jeg gerne vil skrive. Det sider i fingrene, ikke i hovedet.Emma Jo ligger og sover. Jeg kan høre hendes vejrtrækning, og jeg ligger og kigger på det lille perfekte menneske, der ligger der i min seng. Om lidt skal jeg sove ved siden af hende og snuse hendes baby-duft helt ind i hjertet. Jeg glæder mig allerede!Jeg ELSKER at være blevet mor. Elsker elsker elsker det. Jeg elsker at skifte ble, jeg elsker at amme (selvom det har været et psykisk mareridt at få det til at lykkes, men nu lykkes det altså), jeg elsker at slæbe babyting med, jeg elsker at mit liv er forandret for evigt.Samtidig fatter jeg overhovedet ikke at jeg har et barn. At jeg er nogens mor. Emma Jo fylder 1% af min vores lejlighed, og 100% af mit liv. Det er som om det stadig ikke helt er gået op for mig at jeg var gravid. Selvom naturen gjorde alt hvor at lade mig nyde hvert eneste sekund af graviditeten. 9 måneders kvalme og opkast fra morgen til aften, jo tak!Et eller andet sted har jeg nok blidt mig selv ind, at når man var blevet mor, så var man blevet sådan en fornuftig voksen-type, der altid vidste hvad man skulle have til aftensmad i morgen, og sådan en der altid havde kiks of kager og the klar når der kom folk. Eller noget i den retning. Hende er jeg altså ikke blevet. Jeg er stadig den samme. Der kom hverken en manual eller ny Anne Deppe med ud da Emma J blev født.anne deppe foredragsholder erhvervscoach bloggerTil gengæld er meget få af de der skrækscenarier, som jeg død og pine skulle præsenteres for under min graviditet, blevet til virkelighed. Mit liv er ikke ødelagt. Jeg kunne godt starte arbejde efter 6 ugers barsel (uden at traumatisere mit barn). Jeg blev ikke skuffet, fordi jeg havde brugt meget tid på at planlægge en hjemmefødsel og endte i et akut kejsersnit. Jeg kunne også amme, selvom det var en kamp at få amningen til at lykkes. Jeg kunne en hel masse ting, fordi jeg havde forberedt mig på dem. Og alle havde ret i at man ikke kan forberede sig på at få et barn. Det kan man ikke. Men man kan godt gøre sig en hel masse overvejelser og mentale træninger inden, og så kan en hel masse faktisk også godt lade sig gøre, hvis man altså vil.Tænk at jeg er blevet mor. Jeg er endda blevet en mor der er stolt. Ikke over mit barn. Jo også over mit barn, men jeg er skidestolt af mig selv, jeg synes jeg klarer det rigtig godt. Det tog lidt tid at finde mit eget stå-sted som mor, men da jeg fandt det, gik det meget bedre."Du skal bare lære at sige fra" skrev folk da jeg skrev mine 9 barselsråd, der blev delt i hele Danmark og Norge. Andre skrev "curligmor" og "grow the fuck up". Men mine 9 barselsråd til mig selv, har gjort at jeg har fået det præcis som jeg gerne ville have det, og det har skabt en temmelig dejlig start for både min datter og mig. Det har gjort at jeg har overskud nu, at der er masser af ting der kan lade sig gøre, fordi jeg ikke har ladet mig presse til noget som helst. Og de få gange jeg alligevel har givet efter, har konsekvensen været til at age og føle på lige med det samme, så det kunne jeg lige så godt holde op med.Man kan ikke sige fra når man ikke kender sin grænse som mor endnu. Den skal man lige finde. Og så skal man lige opdage at den flytter sig hele tiden.Åh det er så let at være klog på andres vegne. Måske skulle vi i virkeligheden bytte liv, for vi har så mange svar på andres liv end vores eget. Hvis folk i min omgangskreds selv fulgte de råd de giver mig, så ville ingen af os have problemer længere. Men sådan er det jo ikke.Nu vil jeg i seng. Det var hvad det kunne blive til her til aften. Jeg håber det har givet lidt mening for dig. Det er en bloggers forbandelse når man er nødt til at skrive før man kan sove. Klokken er 23.24, og jeg ønsker dig en god nats søvnKærlig hilsenAnneDeppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe