Velkommen i mor-mafiaens nederen klub

mormafiaen

Slap dog af! 

For nogen tid siden skrev jeg (blandt andet) om at vi ikke siger Shhhhh til Emma Jo. Der hvor jeg kommer fra er Shhhhh en tysse-lyd, og ikke en livmoder-lyd. Jeg fik mange blandede kommentarer, blandt andet denne:

Skærmbillede 2015-08-19 kl. 21.39.23

Og det er slet ikke for at hænge Louise her ud, det kune have været så mange andre der skrev kommentaren, men jeg vil alligevel gerne tage emnet op, fordi den ramler ind under noget der betyder noget for mig: vores måde at kommunikere med hinanden på nettet.

Det jeg ikke forstår, er tendensen til at gøre andre forkerte, fordi man ikke er enig. Jeg er ikke enig, derfor er du forkert. Jeg tror ikke der findes en eneste mor i verden (måske er jeg naiv), der ikke ønsker det bedste for sit barn. Vi gør allesammen det bedste vi kan. Det bedste varierer bare voldsomt fra person til person. For nogen er det bedste at tage stilling til noget så banalt som en "shhh"-lyd, for andre er det ikke at gøre det. Men hvorfor er behovet for at bede andre "slappe af" så stort, bare fordi vi gør noget andet hjemme hos os selv?

Hvorfor er det, at fordi man har en holdning til nogle ting, fordi man tager nogle bevidste beslutninger, så er man pludselig en "mor-mafia" og lægger andre mødre under pres? Hvis man bliver presset af at læse at nogen gør det anderledes end en selv, så vil jeg mene at man skal kigge lidt indad og ikke have så travlt med at bede andre slappe af. Måske skulle man så, i sådan et tilfælde, selv tage en slapper, så man ikke presser sig selv for hårdt.

Jeg føler mig f.eks ikke presset af alle de mødre der laver deres egen pasta selv og bager boller hver dag. Gid jeg havde det overskud, det har jeg bare ikke. Men har vi egentlig ikke plads nok til både hende der bager sine boller selv, og hende der ikke gør? Og hvorfor er jeg eksempelvis mor-mafia, blot fordi jeg tager et standpunkt indenfor mine 4 vægge herhjemme, og har en holdning til min datter? Jeg kender mig selv godt nok til at vide at jeg aldrig på noget tidspunkt har skrevet "Vi shyssser ikke hjemme hos os, derfor er alle der shysser på deres børn derhjemme forkerte og dårlige forældre".

IMG_8467

Som forældre har man tabt på forhånd

Jeg læste en interessant kommentar til mit vældigt omdiskuterede barselsindlæg. Moderen her skrev at man som forældre ike kan gøre noget rigtigt. Hvis man ikke har en holdning, er man en uengageret og dårlig forældre. Hvis man har en holdning, så skal man slappe af, så er man for meget. Hvis man stikker lidt udenfor så er man enten curling-forældre eller noget helt andet kreativt. Du KAN ikke vinde som forældre. Derfor kan du jo lige så godt bare gøre det der er allerbedst for dig og din familie, du har alligevel tabt på forhånd.

15d070332946c94acd24759a8f3211ff

Da jeg annoncerede at jeg kun ville holde 6 ugers barsel, brød helvede løs.

"DET KAN MAN IKKE!

Joeh, det kan man sådan set godt, hvis det er det man vil. Jeg blev allerede stemplet som dårlig og uengageret mor. Det synes jeg nu ikke jeg er, og jeg har arbejdet siden Emma Jo blev født. Jeg har blogget, jeg har haft kontakt med de fleste af mine kunder dagligt, men jeg kan godt finde ud af både at være nærværende overfor mit barn OG besvare et par mails, og planlægge et par møder samtidig. Og være en god mor. At andre ikke kan er ikke mit problem. Ingen af dem der dømte mig havde interesse i at høre hvordan mit arbejdsliv egentlig er skruet sammen. Jeg var bare pr. definition en dårlig mor. Hvis de nu havde haft en oprigtig nysgerrighed og interesse, så havde de spurgt "okay, det lyder vildt med kun 6 uger, men hvordan ser dit arbejdsliv egentlig ud, siden du kan få det til at hænge sammen?". Nøj hvor ville det være fedt (for mig) at blive mødt på den måde, frem for (som en af kvinderne skrev) "du ved godt at du er ved at gøre dit barn psykisk syg! Når du afleverer hende i en institution for tidligt, så risikerer hun at udvikle XXXXXX psykiske sygdomme, hvordan kan du overhovedet leve med dig selv?". Jeg havde slet ikke skrevet at Emma Jo skulle i institution, det var blot en antagelse hun selv gjorde.

Generelt mangler jeg kærlig undren og nysgerrighed frem for at vi farer til tasterne og giver ansvaret for vores egen forargelse til nogen som helst andre end os selv (der hvor jeg mener den hører hjemme - hos dig alene).

Så ja, kald mig bare mor-mafia, men hvis du har et issue med hvordan vi gør tingene hjemme hos os, så er det altså dit issue og ikke mit, og derfor dig der skal slappe af, og ikke dig. Jeg er vældig afslappet. Jeg har lige været ved stranden i dag.

God aften!

Kærlig hilsen

Anne