Hjemmefødsel, hvem skal med og hvordan skal det foregå?

Hjemmefødsel, hvem skal med og hvordan skal det foregå?

I dag er der præcis 1 måned til min termin. 7. Juni. Det er på en måde virkelig dejligt og på en måde virkelig uvirkeligt. Samtidig betyder det at jeg skal have de sidste detaljer på plads omkring min hjemmefødsel, da fødslen i princippet kan gå i gang når som helst fra nu af. Der er mange der spørger ind til min fødsel. Hvem skal med? Hvad har du gjort dig af tanker? I dette indlæg vil jeg fortælle dig hvordan min fødsel skal foregå (i grove træk, for jeg ved jo ikke hvordan det bliver i virkeligheden).

 

Forberedelsen er vigtig

Selvom ingen kan forudsige hvordan hjemmefødslen kommer til at foregå, så vil jeg hellere have en plan og have gjort mig en masse overvejelser, som jeg så kan afvige fra, end jeg vil være uforberedt og bare håbe på det bedste. Jeg kan godt lide at tage ansvar for min egen fødsel, og det har jeg gjort i form af research, masser af samtaler med både mødre der har født hjemme, jordemødre og doulaer, virkelig god fødselsforberedelse hos Mia (som du kan tjekke ud her, hun er fantastisk), og en masse "mærken efter", hvad vil JEG egentlig?

 

Hvem skal med til fødslen?

Det har taget mig utrolig lang tid at forstå at det er MIN fødsel, MIN oplevelse og at det 100% er mig der sætter rammerne. Jeg har desværre været ramt af hensynsbetændelse og autoritetstro, derfor havde jeg både valgt at føde på sygehus (fordi jeg troede det var sikrest) og at min underbo (altså faderen til barnet) skulle med. 

Sådan bliver det ikke. En fødsel er i mit univers noget af det mest intime og hellige jeg nogensinde kommer til at opleve, og nu er det efterhånden gået op for mig, at det handler om at JEG får en god oplevelse. Derfor skal min underbo ikke med til fødslen. Vi kender ikke hinanden så godt, og det skaber massiv utryghed for mig at have et menneske med til noget så intimt og helligt, som jeg ikke har lukket ind i min intimsfære. Jeg har har længe kæmpet med dette spørgsmål, mest fordi jeg ikke ville fratage ham oplevelsen af at opleve sit barn komme til verden, men jeg ved nu at denne fødsel ikke er tidspunktet hvor jeg skal tage hensyn til andre end mig selv, derfor bliver det som det bliver, og han skal nyde sin datter alt det han orker når hun er født.

Så skal min hjemmefødselsjordemoder fra Hvidovre Hospital med (som jeg ikke har mødt endnu), og min egen fødselsdoula Rikke, som er under uddannelse som doula. Rikke og jeg har haft gode forberedende møder om fødslen, kommunikationen, rammerne, ønskerne osv, og det skaber enormt meget tryghed for mig at have Rikke med.

Den sidste der skal med, det er min mor. Hun skal hjælpe med praktiske ting, og så kan jeg godt lidt at der er noget generationsmæssigt over at min mor er med til at opleve min datter blive født. Jeg er meget taknemmelig for at jeg har 3 seje kvinder omkring mig når min datter skal komme til verden.

 

Fødselsbrev

I disse dage er jeg ved at lægge sidste hånd på mit fødselsbrev. Her har jeg skrevet alle de ting ned jeg gerne vil have opfyldt under og efter min fødsel.

F.eks skal min datter ikke måles og vejes når hun kommer ud. Hun skal bare ligge hos mig. Jeg bryder mig ikke om tanken om at hun skal hives og strækkes i lige efter fødslen, og ved du hvad? Hun vejer og måler nok det samme 6 timer efter fødslen som hun gør lige når hun er kommet ud.

Hun skal heller ikke stikkes med en sprøjte K-vitamin. Vi skal lave sen afnavling (hvad er det?) og jeg har nogle ønsker omkring hvordan amning skal foregå og hvilken stemning der skal være i rummet lige efter fødslen. Hvis der skal "Laves noget" eller måles noget ved min datter, så skal det foregå mens hun ligger hos mig, hun må ikke fjernes eller tages væk.

 

Vagtplan efter fødslen

Jeg er i gang med at udarbejde en veninde/venne-vagtplan, så mine venner og veninder kan komme og hjælpe med at aflevere noget mad, vaske noget tøj og hvad der ellers måtte være af praktiske ting der skal laves. Jeg skal jo bare ligge og stirre på min lille baby de første par uger. Selvom mine venner og veninder er travle selvstændige mennesker har de fleste sagt ja til at hjælpe og komme forbi og gå hurtigt igen, hvis det er det jeg ønsker. Det er supersvært at tage i mod, men det er samtidig super vigtigt.


Fødsel i vand?

Lige nu ved jeg faktisk ikke om jeg ender med at anskaffe mig et fødekar. Jeg er kommet i tvivl om hvor vigtigt det er for mig. Kombinationen af at jeg på nuværende tidspunkt er så træt at jeg dårligt nok kan forlade min lejlighed, og så skal ordne det praktiske omkring et fødekar, har gjort at jeg ser tiden an. Hvis jeg på magisk vis får noget energi inden fødslen og der dukker et fødekar op, så føder jeg i vand, hvis ikke, så er det sådan det bliver. Det er ikke en topprioritet. Lige nu er min krop ved at lukke verden ude, og gøre klar til et nyt kapitel i livet.


Holder planen så?

"Et er et søkort at forstå - et andet et skib at sejle"

Det er der jo ingen der ved. Det kan sagtens være jeg ender med at føde på et sygehus, og det har jeg 100% fred med. Der sker det der skal ske. Det er jo noget af det der er så magisk ved fødslen, og graviditeten i det hele taget, alt er ude af vores hænder. Jeg kan planlægge herfra og til månen, men jeg aner jo ikke hvad virkeligheden bringer, og det er jeg helt ok med. Jeg kan godt lide følelsen af at have gjort alt hvad jeg overhovedet kan for at være så klar man nu kan blive, og herfra giver jeg totalt slip og ser hvad der sker. Det her er så meget større end mig, end kontrol og end planlægning, jeg vil også behandle det sådan.


Hvilke tanker gør du dig omkring din hjemmefødsel? Hvis du altså overvejer at føde hjemme? Og måske har du allerede født hjemme og vil rigtig gerne dele en erfaring?