Vrede – en følgesvend i livet, på godt og ondt

Vrede ? en følgesvend i livet, på godt og ondt

Af: Anders Endahl Mielnicki, Tabubryder, foredragsholder og tidligere vred ung mand 

 

Er der to ting jeg generelt frygter, er det

1) At blive en vred gammel mand  

2) Kun at være god nok, til at kunne bruges som et dårligt eksempel. 

 

Vreden har været mit skjold

Gennem en stor del af mit voksne liv, 10 år, har jeg haft en stort misbrug af alkohol. Igennem et misbrug opbygges en del undskyldninger og forsvarsværker, hvis nogen skulle komme for tæt på at afsløre ens hemmelighed, eller i en rus kom med ?anklager? der var for ubehagelige at forholde sig til. 

Jeg har afskåret mine forældre, min søster, tætte venner. Jeg valgte at blive væk fra fester, holdt jul alene, ikke så meget fordi der ikke var nogen, men fordi jeg havde brugt min vrede så meget, at jeg ikke så anden udvej. Hertil og ikke længere. 

Efter jeg er blevet ædru, og verden er blevet mere klar, og jeg er blevet mere reflekteret, ser jeg dog ikke årene, med ensomhed, uvenskab, og vrede som bare dårlige år. De var ikke altid kloge og velovervejede valg, men de er en del af fortiden, jeg har sagt undskyld til dem jeg skulle undskylde for, og jeg er kommet videre.  

Når ventilen bruser over

Vrede er en del af det at være menneske, vrede får hjertet til at pumpe, pulsen til at stige, og kan ende ud i nærmest eksplosionslignende tilstand af råb og skrig - så er det ude, energien forløst og vi får sagt det vi føler dybest inde, alt det uretfærdige og onde. 

Vrede som ikke bliver forløst banker bare rundt i systemet, det kan overstimulere dit sensitive nervesystem og kalde negative sider frem i din personlighed. Jeg tror på vrede som jeg tror på glæde, det er en naturlig del af det at være et helt menneske. Og så er der selvfølgelig forskel på at være voldelig og vred. Jeg ville aldrig slå i en diskussion eller et vredesudbrud, men jeg finder det forløsende, at kunne brøle "HERTIL OG IKKE LÆNGERE MESTER" med en så vred overbevisning, at dem der lige fik pisset mig for meget af, godt ved, at nu er grænsen nået, og krydser man den, så eksplodere jeg.

En stopklods for dårlige beslutninger

Som årene er gået, og jeg blev klogere på mig selv, og andre omkring mig, er min vrede noget mere kontrolleret i dag. Vreden, bruger jeg oftest som en stopklods for dårlige valg og beslutninger. Hvis jeg ser noget kører helt af sporet, hvor jeg ved jeg må have et helle, når det hele stritter.

Efter år som misbruger, og med et liv der bølgede som en rutchebane, besluttede jeg, ikke lang tid efter jeg så at ædrueligheden kunne holde, at fra nu af måtte jeg passe på mig selv og frem for alt sørge for, at de ting jeg stod for, sagde ja til og involverede mig I, var noget som var godt for Anders. 

Jeg har spurgt min kæreste, om jeg ofte virker vred ? 

Nu er han typen, der har set mig, udfolde de tunge skyts, så efter et ?nu skal du ikke blive sur og gå i forsvarsposition? (havde jo også selv bedt om svaret), kom det. 

?Når du kommer i ?det? humør, er det som om, det kun er ?verden ifølge Anders? som fungere, du bliver snot firkantet, og man fornemmer al fornuft og forhandling er skubbet af bordet. ? 

Så jeg kan nok stadig arbejde lidt med min indre vrede, og jeg erkender hans udtalelse, har en snert af sandhed i sig. Den kommer jo netop af, at have truffet dumme valg, afskåret mennesker jeg elskede, og holdt af andre, i den tro de var gode for mig, hvor det eneste de var, var fyld i en fucked up verden, der den dag i dag, mest fortaber sig i alkoholtågerne. 

Jeg har lært at sige fra, og nej. 

Det vigtigste jeg har fået med mig, og stadig får, ved at lade vreden være pejlemærke for de store vilde beslutninger, og kompromiser i livet, er, at nogen gange er det bare bedst at sige nej og lade være. For ens egen skyld. 

Hvis jeg skal diskutere med kæresten, hver gang vi skal til hans tante Odas fødselsdag, fordi jeg dybest set føler jeg har bedre at tage mig til, og ikke har den store tilknytning til Oda, så bliver jeg hjemme. Så kan det godt være, vi kom dertil, ved at jeg på et tidspunkt, ret bestemt sagde ?det der, det skal jeg ikke være en del af, men du må godt tage af sted. ? Og hvorfor ikke? Hvorfor skal jeg sidde og surmule og kede mig, eller have tankerne om alt det jeg kunne have nået, hvis det ikke var for tante Oda? Nu tager han afsted, hygger og kommer glad hjem, og jeg er glad for at se ham, og høre hvad han oplevede, og samtidig har jeg ro til at være egoistisk, og lave lige det jeg har lyst til, og som giver mig noget god energi. 

Så dig der læser med, luk blot lidt damp ud af ventilen, omfavn vreden, og accepter at ikke alle er som du, og modsat. Vrede håndteres forskelligt, bedst er dog, at vide, hvorfor den er der.

Her kan du finde Anders:

Instagram: @aendahl

Twitter: @MrMielnicki

Facebook: https://www.facebook.com/evolvebysharing?ref=hl

Email: aendahl@hotmail.com