Gravid uge 32: Ugen der gik på instagram

Gravid uge 32: Ugen der gik på instagram

I går ramte jeg uge 32. Jeg kan stadig tydeligt huske da terminskalenderen viste uge 8. Jeg kan bedre forholde mig til uge 8 end jeg kan til uge 32. På en eller anden måde.

Denne uge har været præget af temmelig voldsom kvalme (igen igen igen) og temmelig meget arbejde. Jeg er så småt ved at forberede mig på at have fri et par uger til fødsel og til at ligge og kigge på min lille ninja der er kommet ud.

Det er virkelig svært at forestille sig at der kommer en rigtig baby ud af det her, og at jeg må beholde hende, og at der ikke kommer nogen "voksne" og tager over når hun er kommet ud. Det er ikke fordi jeg er bange, for jeg er ret sikker på at vi nok skal klare den lille ninja-prut, det er mest bare fordi det er så vildt og uvirkeligt.

Det danske vejr er altanvejr

I går var vejret fremragende, og jeg havde det sindssyg dårligt, så jeg fejrede årets første sommerdag med at indvie min altan. Jeg lå derude hele dagen, og det var simpelthen så lækkert at høre fuglene synge, mærke vinden i håret og være pakket rigtig godt ind i dynen.

En af mine veninder kom forbi med pandekager (hjemmelavede, stadig lune), så jeg fik lækre pandekager serveret på altanen. Det var virkelig dejligt. Jeg skal blive bedre til det der med at tage i mod hjælp.

Gravid uge 32: Sådan har kroppen det nu

Jeg laver lige en lille liste:

- Megakvalme stadigvæk

- Næseblod hver morgen stadigvæk

- Ondt i halebenet af at ligge/sidde for meget

- Uro i hele kroppen tidlig aften indtil midt om natten = nul søvn

- Vågner tidligt fordi jeg skal på toilettet og kan herefter ikke sove

- Kan næsten kun spise usunde ting

- Er meget tung og bliver endnu lettere forpustet end før

- Kan ikke få sko på der skal bindes med snørebånd, uden at føle at jeg maser min baby helt sammen.

Det var vist det.

Jeg ELSKER at være gravid, altså den del af det hvor jeg har en smuk rund mave, hvor jeg dagligt kan mærke min lille ninjababy sparke, hvor jeg kan gå stolt rundt i København og strutte med min fine mave, hvor jeg kan gå og kigge på maven i alle spejle og butiksruder jeg kommer forbi. Jeg tror jeg kommer til at savne det helt enormt meget.

Til gengæld er jeg på ingen måde vild med, nu på 7. måned, at føle mig som en gammel, meget syg, dame. Hjælpeløs, energiløs og møg-besværet. Det føles så taber-agtigt ikke at have kunnet noget i så mange måneder, og jeg kan slet ikke vente til kvalmen er væk, og jeg begynder at få min energi tilbage. Jeg har hele mit liv altid haft min krop, min energi og mit drive med mig, det er en kæmpestor del af min identitet, og den har der bare været lukket ned for siden jeg fandt ud af jeg skulle være mor.

Hende glæder jeg mig til at finde sammen med igen.

Hvordan har din uge været? Har du været ude og nyde solen? (Det håber jeg på en eller anden måde du har?)

Kærlig hilsen 

Anne