Gravid: hvor meget tog I på?

Gravid: hvor meget tog I på?

"Åh, nej, hvor meget tager man på når man bliver gravid?" Et spørgsmål der optager rigtig mange kvinder, især i en verden hvor vi allesammen skal være str, hvad er det nu vi er landet på, 34?

Da jeg blev gravid havde jeg lige været på en lækker juicekur, og havde tabt mig 4 kilo. Jeg havde det fantastisk. Efter episoden med lidt tis og de to streger, begyndte kvalmen, og jeg kunne pludselig ikke spsie andet end træstammer og Sun Lolly is. HELE tiden. 

"Anne prøv at se om du kan få lidt grøntsager ned"

Ja, prøv at se hvordan det føles at have spidsen af en stilet op i numsen. Jeg KAN ikke! Derfor tog jeg en beslutning om at fyre min badevægt og være fuldstændig ligeglad med min vægt. Jeg skulle bare overleve de 9 måneder, eller hvor længe kvalmen nu havde tænkt sig at vare.

Jeg løb også inden jeg blev gravid. 5 kilometer i Dyrehaven et par gange ugentligt. Det måtte jeg også stoppe med da kvalmen flyttede ind. Derfor besluttede jeg mig for at min motionsniveu måtte sænkes til "gå en tur når du kan". Så det har jeg gjort. Nu er jeg så heldig at jeg ikke har et coaching-lokale til mine private coaching-kunder, jeg slæber dem med ud og gå i Dyrehaven et par timer. Så jeg har egentlig fået en del motion selvom jeg ikke har rørt mig "på den rigtige marathon-agtige måde".

Hvad siger vægten?

I sidste uge var jeg til lægen for at få mit 2. gravid-tjek. Er alt som det skal være? Er barnet ok? Er jeg ok? Er der noget jeg har brug for at få vendt? Jeg kom selvfølgelig på vægten, og på trods af min beslutning om at være ligeglad, kunne jeg pludselig mærke, at det var jeg faktisk ikke. Så jeg lavede den man altid laver på en væg; jeg forsøgte at gøre mig selv lettere ved at holde vejret.

5 kilo. På 6 måneder har jeg taget 5 kilo på i alt. Jeg kan stadig passe de gravid-jeans jeg købte i uge 6 af min graviditet, og lige nu lever jeg af toasts, fordi jeg ikke kan få ret meget andet ned. 

Jeg har ikke noget godt råd, og jeg synes bestemt man skal stræbe efter det bedste man overhovedet kan for sig selv og sit ufødte barn. Vi skal bare lige huske at "det bedste" også kan være bare at klemme et eller andet ned, også selvom det er cola og guldkarameller.

Hvordan var din graviditet vægtmæssigt? Tog du meget på? Betød det noget for dig? Kunne du holde din sunde livsstil? Hvad virkede for dig?