Når jeg er færdig med at være tyk

Når jeg er færdig med at være tyk

// Jumpsuit fra Lee Jeans HER // Top fra Odd Molly HER // Converse Sneakers HER // Seafollu Kuta Hat HER // Taske fra Liebeskind HER // Tørklæde fra Stories by Rikkemai HER //

En af de ting jeg kan bruge rigtig meget tid på når nu jeg ligger ramt af gravid-kvalme på 7. måned, er at ose på nettet. Ikke bare børnetøj og pusleborde, men også drømme mig væk til det bliver sommer, hvor jeg putter ninjapigen i barnevognen, hopper i et sæt som det viste ovenfor, og tøffer 434 meter ned til "min" badebro, og sætter mig på broen sammen med mine Hellerup-ladies og snakker om hvidvinskure og ombygninger af Svanemøllen havn.

Selvom jeg er en business-dame udenpå når jeg er på arbejde, så er jeg i lige så høj grad en undercover Pippi og hip-hop street lady indeni. Jeg var faktisk faktisk totalt street engang i store baggypants og i store sweatshirts. Noget af det bedste jeg ved, er at hoppe i jeans, sneakers, en T-shirt og en fed hat, og så er jeg kørende.

Inde på Bootz.com fandt jeg et tørklæde fra Stories by RikkeMai. Jeg er en sucker for store tørklæder, og hendes ramte præcis plet. De kan pifte ethvert casual outfit op til fest på en tirsdag.

ÅH lad det blive sommer snart! Og uanset hvad, så bliver den bedste gave til sommer, at min lille datter kommer til verden... og jeg kommer sikkert til at savne at være tyk!