Kvindernes internationale kampdag d. 8 marts 2015: Hun havde brug for en stærk kvinde, så det blev hun!

Kvindernes internationale kampdag d. 8 marts 2015: Hun havde brug for en stærk kvinde, så det blev hun!

Det er muligvis første gang i mit liv jeg skriver noget som helst om kvindernes kampdag. Jeg tror jeg har haft et billede af at man skal være særlig politisk, eller særlig meget på Femø-lejren før man har ret til at ytre sig om kvindernes kampdag, i dag d. 8. marts 2015.

Men for første gang i mit liv har jeg faktisk noget at sige til denne dag. Så det gør jeg. Især fordi jeg læste i et interview at en mand udtalte at kvinder i Danmark ikke længere havde noget at kæmpe for.

Der ER stadig noget at kæmpe for i Danmark. For slet ikke at tale om resten af verden, hvor kvinder og pigebørn slet ikke har retten over deres egne kroppe og liv. Jeg får det fysisk dårligt når jeg ser, hører og læser om hvordan kvinder bliver behandlet i verden i 2015, og jeg føler mig magtesløs, for jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre for at hjælpe. 

Da jeg selv, over en periode på rigtig mange år, har oplevet mænd tage magten over min egen krop fra mig, og har tvunget mig til ting jeg ikke havde lyst til, kan jeg af og til mærke en voldsom blodrus når jeg læser om hvad kvinder bliver udsat for. Jeg ved f.eks på egen krop, hvordan det er føles når en voksen mand forgriber sig på dig når du er blot 6 år gammel. INGEN kvinde skal igennem den oplevelse, den kommer til at mærke hende for livet. 

Jeg havde brug for en stærk kvinde. Jeg havde brug for en der kiggede mig i øjnene og sagde at der også var en fremtid for mig, en god en, en værdig en. Men jeg blev mødt af et system der sygeliggjorde mig, og som rystede på hovedet af mig når jeg en sjælden gang i mellem delte en drøm jeg havde. Det var kvinder allesammen. Kvinder der fortalte mig at et stakkels offer som mig ikke skulle gøre mig de store forhåbninger om fremtiden.

Når vi læser med i den offentlige debat på de sociale medier, er det stadig fuldt ud accepteret at kalde kvinder for luder og kælling og smatso, og ord jeg ikke har behov for at gentage. Det er INTET i forhold til hvad medsøstre i resten af verden kæmper med, og det vidner bare om at der er mange kampe på mange planer og der er et stykke vej endnu. Kvindernes kampdag er et issue for både mænd og kvinder, men det er ikke mændene vi kæmper imod, det er derimod kvinderne vi kæmper for.

I Danmark bliver jeg især ked af at se hvor lede kvinder kan være ved hinanden på de sociale medier. Jeg har for blot et par timer siden bragt et interview med en enlig mor, som blev lynchet af medsøstre da hun fortalte at hun var gravid og at faderen ikke var en del af billedet længere. Det gør mig ked af det, især når jeg tænker på hvor mange kvinder der igennem tiden har kæmpet. Når så kvinderne selv er de værste, så er kæden røget af et eller andet sted.

Personligt er jeg dybt taknemmelig for alle de kvinder der har rejst sig og risikeret familie, arbejde og deres eget liv, for at jeg kan stemme i dag, for at jeg kan forhandle en god hyre for mit arbejde, for at jeg kan værdisætte mig selv uden at skulle blive gjort til grin eller skamme. Jeg tror ikke på vi er i mål endnu, men jeg vil stadig fejre at vi er nået rigtig langt. Netop fordi stærke kvinder har turdet rejse sig og risikere alt. Fordi de troede på noget, de stod for noget der ikke bare var vigtigt for dem, men også var vigtigt for fremtidens generationer af kvinder.

Jeg er dybt inspireret af kvinder der er blevet deres egen stærke kvinde. Uanset om det er verdenskvinder, eller om det er kvinder der står op for andre i gadebilledet, hver eneste dag, når uretfærdigheder sker. Det er værdigt og det er værd at fejre.

Så kære kvinder, rigtig glædelig international kampdag i dag. Brug dagen til at fejre der hvor vi er i dag, og send en kærlig tanke til alle de kvinder der, før dig, har ofret og kæmpet for at du kan leve et frit liv og skabe din egen fremtid her i Danmark.

(Og hvis du på nogen måde synes mit coverbillede emmer af selv-fed-hed så har du fuldstændig ret. Jeg fejrer at jeg er blevet en stærk kvinde, det har nemlig været en pissehård rejse. Den sejt kan ingen mand eller kvinde tage fra mig!)