Negative kommentarer på blog og facebook

Negative kommentarer på blog og facebook

Allerede i 2007 da jeg startede med at blogge (dengang hed min blog thelittlegirlgrewup.blogspot.com, senere hed den deppeville.com og annedeppe.dk, nu blogger jeg både på annedeppe.com og her på sokken-bloggen. Så er det på plads), mødte jeg hadefulde kommentarer på min blog. Jeg bloggede lidt om livet, lidt om mode og skulle i det hele taget bare finde ud af hvad det der blogging var, hvad det kunne, og hvad jeg kunne med det.

Inspireret af Juliane Axen, som jeg kender privat, og som lige nu bliver vredet godt og grundigt rundt i mediemøllen af nationen (du ved folk uden skyggen af empati eller filter), kom jeg til at tænke på alt det her med de negative kommentarer.

Jeg vil efterhånden vove at kalde mig en erfaren blogger, uden at jeg behøver at træde nogen over tæerne, og jeg har været igennem det meste efterhånden. Jeg er blevet udsat for dødstrusler (der endte med en politianmeldelse), jeg er blevet kaldt ord og vendinger jeg ikke anede fandtes og jeg er blevet ringet op af forstyrrede mennesker der ikke synes det var nok at ytre sig på mine platforme, men også lige ville ringe til mig, så de var sikre på jeg havde hørt det de havde at sige.

For mig er det, desværre kan man sige, en del af gamet. Jeg har lært mange ting. Jeg har groet mig noget (vældig) tykkere hud, og der skal efterhånden ret meget til at jeg bliver sur/fornærmet/vred over noget folk skriver. Dog er jeg ikke fritaget for også at blive ramt følelsesmæssigt, især når folk ikke kan stoppe sig selv og bliver ved, det kan være utrolig opslidende. Såret bliver jeg sjældent, det er forbeholdt folk der kender mig rigtig godt, selvom graviditeten har åbnet nogle nye kamre på den konto.

Alligevel lykkes det mig stadig og stå som måbende tilskuer og se hvad folk tillader sig at skrive til hinanden. Og her snakker vi ikke om forstyrrede mennesker der sidder på lukkede afdelinger. Her snakker vi om folkeskolelærere, iværksættere, revisorer, bankfolk, pædagoger og alt mulig andet, hvor man... eller jeg i hvert fald som udgangspunkt har en ide om at de kan finde ud af at tale ordentligt til fremmede mennesker. 

Jamen Anne, når man er offentlig må man forvente at få folks negative kommentarer, hvad havde du regnet med?

Ja, det ved jeg snart heller ikke? At folk, uanset om man er semi-offentlig eller ej, måske stadig havde lidt god opdragelse med derhjemmefra? 

For mig er der milevidt til forskel på om man er uenig i synspunkter, eller om man bare synes afsenderen af et budskab er tabt bag en trehjulet cykel på tilbud? Jeg elsker en god debat, jeg elsker at dykke ned i hvorfor andre mener som de mener, også selvom det nødvendigvis ikke flytter mit eget synspunkt, men jeg har en større forståelse for hvor folk kommer fra, når jeg læser deres argumentation og årsager til at de har de holdninger de har.

Det billede jeg har sat ind foroven, er en negativ kommentar jeg fik til min historie om min graviditet (som du kan læse her, hvis du ikke er en af de 250.000 danskere der allerede har læst den). Da jeg havde læst den kunne jeg mærke at jeg ikke behøvede at læse flere kommentarer, selvom 98% af alle de kommentarer jeg fik var positive. 

Jamen skal alle være dine rygklappere?

Næh det skal de ikke, men hvorfor overhovedet spilde sin tid på at skrive en kommentar som bare er negativ energi? Bliver man gladere af at skrive som den gode Anke gør foroven? Bliver man gladere/klogere/mere oplyst af at læse Ankes kommentar? Jeg har svært ved at få øje på hvem og hvordan det gavner. Men det vil jeg gerne tage en frisk debat om hvis du ønsker det :)

I mellemtiden fandt jeg en DeppeTV fra sidste år som hjælper hvis du nu er blevet ramt af en shitstorm, også selvom det er en shitprut af negative kommenaterer på de sociale medier.

Bum filihankat og hav en lækker aften :)