Hjemmefødsel eller sygehus

Hjemmefødsel eller sygehus

Jeg har faktisk ikke været i tvivl om jeg skulle føde hjemme elller om jeg skulle føde på sygehuset. Jeg har valgt Hvidovre sygehus, da jeg har hørt rigtig godt om det sygehus (det har jeg nu også om både Herlev og Hillerød). Men da jeg vågnede med graviditetskvalme igen i morges, og gik på facebook for at rette tankerne mod noget andet, faldt jeg over denne artikel på TV2, som handler om at man nogen gange er nødt til at flytte kvinder midt i fødsel, fordi der mangler plads eller personale.

Nyheden rykkede et eller andet i mig, og jeg genovervejede mit valg. Her er mine grunde til at jeg valgte sygehus:

1. Jeg tænkte at det gør alle jo

2. Jeg vil gerne være et trygt sted hvis der skulle opstå komplikationer

3. Jeg vil gerne have kompetent hjælp omkring mig når barnet er kommet ud

4. Jeg vil ikke genere mine naboer

5. Jeg vil ikke skulle gøre rent efter fødslen hvis det sviner helt vildt

6. Jeg vil føde i vand

 

Den væsentligste årsag er at jeg gerne vil være et trygt sted hvis der skulle opstå komplikationer.

Her er årsagerne til at jeg nu har besluttet mig for at føde hjemme i stedet

1. En hjemmefødsel er mindst lige så sikker som en sygehusfødsel. Fødslen bliver ikke afbrudt mens den går i gang, fordi man ikke skal ligge og køre ind på sygehuset midt i det hele (såfremt fødsel foregår uden komplikationer naturligvis) - statistikkerne kan du selv tjekke efter her.

2. Jeg bryder mig generelt ikke ret meget om sygehuset og "systemet". Der er ingen der hører efter hvad du siger. Da jeg blev gravid og bestilte tid hos lægen til graviditets-tjek, blev jeg mødt af min læge, som sagde "det var noget med nogle talgknopper?"

Da jeg havde fået taget mine første blodprøver, fik jeg et meget lidt informativt brev fra sygehuset om at jeg havde sukker i urinen, og derfor skulle til sukkerbelastning om 4 måneder (?). Jeg forsøgte forgæves at få fat i sygehuset den dag for at finde ud af om jeg skulle være bange nu eller hvad jeg skulle. Jeg ringede klokken 10.16 og fik at vide at jeg havde ringet udenfor åbningstiden, som var mellem 9.00 og 12.00. Da jeg fik fat i Hvidovre sygehus' hovednummer blev jeg informeret om at hele afdelingen var på kursus den dag, og derfor ikke kunne besvare telefonen. Armmen, hvor lang tid tager det lige at indtale den besked på en telefonsvarer så vi andre ikke skal spilde tiden?

Da jeg blev indlagt med dehydrering, ringede jeg til vagtlægen, som bad mig tage på sygehuset. Vagtlægen var rigtig sød og ringede til Hvidovre for at tjekke om der var plads. Det var der ikke, men de synes jeg skulle tjekkes, så de sendte mig videre til Rigshospitalet. Nu ved jeg ikke om du har prøvet at være dehydreret (efter at have kastet op i 3 måneder og ikke længere kan holde vand i dig), men overskud er ikke det man har mest af. Da jeg endelig kommer ind til undersøgelse, er både læge og sygeplejerske meget uforstående overfor hvad jeg overhovedet laver der, og de bliver ved med at spørge mig (lettere irriteret) hvorfor jeg ikke er på Hvidovre. Til sidst må jeg hæve stemmen og sige "DET VED JEG IKKE! JEG BLEV SENDT HERHEN!".

Da jeg var ved lægen i sidste uge, målte hun en lille bitte smule sukker i urinen, og ville bestille tid til en sukkerbelastning på Hvidovre. Jeg måtte informere hende om at jeg har haft sukker i urinen siden uge ca. 9 i min graviditet og at jeg allerede er indkaldt til sukkerbelastning. Det virker ærligt talt ikke til at ret mange indenfor det system har styr på ret meget, og det skaber på ingen måde den tryghed som jeg synes er vigtig for en førstegangsfødende.

Til gengæld har jeg fået masser af tryghed hos min fødselscoach Mia fra den gode fødsel. Her har der været ro til at forklare hvordan en fødsel foregår, og Mia har fortalt om både hjemmefødsler og sygehusfødsler. Hun har ikke talt bedre om den ene form frem for den anden, hun har blot informeret om hvad vi kan forvente det ene sted og det andet sted. Fra at være rædselsslagen for at føde i det hele taget, begyndte jeg at overveje hjemmefødsel.

I morges tog jeg beslutningen om at den tryghed på sygehuset jeg leder efter, den er en illusion (jeg taler KUN for mig selv her - du skal selv mærke efter hvad der er rigtigt for dig!).

3. Min veninde har et lækkert fødekar jeg kan låne, så jeg kan rent faktisk komme i vand herhjemme.

4. Mine naboer overlever nok, jeg er allerede i gang med at forberede et baby-kit til dem.

5. Herhjemme kan faderen gå ned til sig selv hvis han ikke lige orker mere fødsel lige nu. Det kan han ikke på samme måde på en fødestue/et sygehus. Vi kan sørge for at der er handlet godt ind, og han er også et sted hvor han er tryg og kan gå hen og lukke døren hvis han lige har brug for det - også i trygge omgivelser for ham.

6. Hvis alt går galt, så er der ikke langt til hverken riget eller herlev sygehus, og jordemødrene har prøvet dte hele før.

7. Man har den samme jordemor under hele fødslen.

8. Jeg har min fødselsdoula Rikke med under hele oplevelsen.

9. Jeg har fundet ud af at en fødsel slet ikke sviner så meget som jeg troede. Jeg har set en del videoer på youtube md hjemmefødsler, især i fødekar, og det ser fint og rimelig rent ud.

10. Vi er hjemme så snart ninjapigen kommer ud. Hjemmefødsel er meget lig med tryghed for mig.

11. I dag kom jeg i tanke om at jeg er en urtekusse når det kommer til fødsler. Jeg tror jo grundlæggend epå at vi kvinder godt kan føde selv. I Holland føder 30% af kvinderne hjemme. I Danmark 1% og de fleste hjemmefødsler foregår i hovedstaden. Jeg føler mig tryg ved at fødslen skal foregå i mit eget hjem.

12. Og så er det jo helt fantastisk at dele mine tanker på facebook. Jeg skrev om mine overvejelser i morges, og den ene smukke hjemmefødselshistorie efter den anden er blevet delt med mig. Også fødsler hvor det enste på sygehuset, men hvor mødrene stadig ikke ville have gjort noget om.

Så sådan bliver det altså. Tænk at jeg ikke har set det så tydeligt før nu, men jeg er helt sikkert helt inde i hjertet, og min beslutning giver mig ro.

Egentlig er jeg bare kommet "hjem" til min egen tro på at sådan lidt helligt, som fødsler og død skal foregå hjemme i trygge omgivelser. Så vidt muligt.

Selvfølgelig er det ikke sikkert at det bliver som jeg ønsker, der kan ske mange ting, men jeg kan i hvert fald gøre mit bedste for at sikre de bedste vilkår for min fødsel af mit første barn.

Det er vigtigt at du ikke læser dette blogindlæg som en sandhed. Hver fødende kvinde er forskellig, og det er meget forskelligt hvad der får os til at føle os trygge. Det her er jo bare mig.

Hvilke overvejelser har du gjort dig? Eller gjorde du dig da du skulle føde? Del meget gerne din historie, uanset om den er fin og lyserød eller ej. Husk at respektere at der er mange førstegangsfødende der læser med - bare lige hvis du går i mange detaljer i din fortælling.

Tak <3

P.S Efter at have postet dette blogindlæg, linkede Mia denne smukke hjemmefødselsberetning til mig. Jeg deler den lige videre og tørrer øjnene.