Inspiration: Opnå dine barndomsdrømme

Inspiration: Opnå dine barndomsdrømme

Selvom det faktisk ikke er os allesammen der ved hvad vi går og drømmer om, og heller ikke vidste det dengang vi var børn, så kan du stadig lade dig inspirere af sjove og inspirerende mennesker der fortæller om det liv de har levet - især når de selv har valgt at leve drømmene.

Jeg henter inspiration mange steder fra. TED-talks, livshistorier fra alle de spændende mennesker jeg møder igennem mit arbejde, bøger, naturen, tv-serier, dokumentarer, modeverdenen og i høj grad igennem mit arbejde. Af og til er der bare nogle mennesker der sidder fast, og videoer du kan se igen og igen fordi de bare rammer rigtigt.

I går sad og jeg og arbejdede (meget målrettte og struktureret for en gangs skyld) med min dejlige praktikant Camilla. På et tidspunkt snakker vi om det der med at kæmpe for noget, og hun siger (frit efter min hukommelse):

"Når ting bliver svære og komplicerede er det ikke altid et tegn på at det så ikke var meningen det skulle ske, måske er det i virkeligheden bare en test på om man vil noget nok..."

Hun ramte lige ind i et af hovedbudskaberne i professor Randy Pausch' foredrag "The last lecture" som handler om at opnår sine bardomsdrømme. Foredraget er sjovt og underholdende, og har den lille tvist, at Randy har fået at vide, af verdens bedste læger, at han har ca 3 måneder tilbage at leve i på det tidspunkt hvor foredraget er optaget. Så må man altså gerne snakke om barndomsdrømme, når deadlinen på livet ligger så tæt på.

Jeg vil rigtig gerne dele foredraget med dig og høre hvad du tænker om dine barndomsdrømme når du har set foredraget? Jeg glæder mig til at høre din kommentar :)

Kærlig hilsen 
Anne