Der var engang et næsehorn

Der var engang et næsehorn

... skrev hun og satte et billede ind af en abe. Eller rettere, en bavian. Men det er fordi dette blogindlæg er en teaser til et blogindlæg, der kommer senere, som er meget mere spændende end det her blogindlæg.

Da jeg fandt ud af at jeg var gravid, og da chokket havde lagt sig, begyndte jeg at læse i politikens gravid-bog, i en masse andre gravid-bøger og på nettet. Jeg meldte mig ind i en gravid-facebook gruppe og i en termin maj/juni facebook gruppe på facebook. Det var en dårlig idé. 

Pludselig handlede graviditet ikke om at skabe liv, men mere om smerte, om medicin, om ting der kunne gå galt, om procenter, om statistikker, om mulige diagnoser og symptomer. Jeg fik simpelthen stress-angst af at læse/høre/se alle de ting, der for mig er meget meget langt væk fra naturen. Derfor gjorde jeg noget andet.

Mufasa

Jeg gik på youtube, og så begyndte jeg at se en masse dyrefilm og dokumentarer om hvordan naturen er gravid. Hvor meget hjælp skal naturen have til graviditet? Hvad er naturens holdning til et foster der er noget galt med, og en masse andre spørgsmål jeg brændte inde med. Det gav mig enormt meget ro at finde lidt tilbage til mine natur-rødder og længere væk fra medicinalindustrien og klinisk graviditet. Men det var ikke nok.

Verdens mærkeligste mail

Derfor tænkte jeg "hvem kan jeg snakke med om det her med natur og graviditet?". Der gik ikke længe før jeg fik en idé og satte mig ved computeren og skrev en mail. 

"Kære Københavns Zoo.

Jeg er interesseret i at vide mere om hunners adfærd indenfor vilde dyr, når de er gravide med deres unger. Jeg ved det nok er forskelligt fra art til art, men jeg er stadig interesseret i om der er lavet studier i hvordan hunnerne trækker sig/spiser anderledes mv. når de venter unger, og hvordan naturen generelt er gravid.

Jeg ved ikke om jeg kan tale med en af jer, eller om I kan henvise mig til en ekspert jeg kan rette min henvendelse til.

På forhånd tak for hjælpen,

Med venlig hilsen / Kind regards
 
Anne Deppe"

Og sådan blev det altså til at min skønne praktikant Camilla, og jeg, tog på safari med Zoolog Mikkel fra Københavns zoologiske have i fredags, og fik os en lang og god snak om deres nye næsehorn, om graviditet i naturen, om gener, om roller, om opdragelse og om arternes overlevelse.

Jeg er stadig høj over oplevelsen. Udover at se de mange dyr, sagde Mikkel en masse interessante ting, som jeg deler med dig i et blogindlæg i næste uge.

Hav nu en dejlig dejlig dag, 

Kærlig hilsen

Anne