6 (fede) ting jeg har lært af 4 måneder med UFED invaliderende graviditetskvalme

6 (fede) ting jeg har lært af 4 måneder med UFED invaliderende graviditetskvalme

Okay, inden vi kommer for godt i gang er det virkelig vigtigt for mig at understrege at det kan være en vældig dårlig ide at læse det her mens du stadig er lammet af kvalme. Du gider ikke høre "Ej prøv lige at finde gaven i kvalmen Beate!" eller "Prøv at fokusere lidt positivt" - det hverken kan eller skal du når du ligger der og kaster op, tisser i bukserne og har lyst til at få det hele til at forsvinde lige så hurtigt som det kom. Alt det her med "lessons learned" det kommer først bagefter, ikke mens du står i det. 

Men den ufede invaliderende kvalme har rent faktisk lært mig nogle rimelig fede ting, som jeg er taknemmelig over at have lært, for jeg kan både bruge dem som mor, som menneske og som forretningskvinde. De kommer her:

 

1: Toptunet effektivisering

Her er to ting der sker helt automatisk når du ørler fra morgen til aften. 

1. Du bliver fysisk og psykisk total-udmattet

2. Du bliver stresset over alt det du havde sat dig for, men som du ikke nåede. Især hvis du lever af din egen virksomhed, har kunder og er typen der planlægger, og laver to-do-lister.

Til gengæld har du helt enormt meget tid hvor du ikke kan noget som helst. Du kan ikke overskue ret meget andet end facebook, fordi det højest er et par billeder af nogle katte du skal forholde dig til, nogen der er blevet gift, og en video med et lille barn, der synger næsten ligesom Celine Dion.

Når du så endelig begynder at nå dertil, hvor du kan overskue at lave noget, bare en halv time om dagen, eller 45 minutter, så er det med at transformere dig om til en benhård beslutningstager som 100% afgør hvad de minutter skal bruges til. Du kan umuligt nå det hele. Hvis du troede du kunne være hård med din tid tiligere, kære business-type, så får du lige et lyn-kursus i en MBA i tidsstyring under din invaliderende graviditeteskvalme. 

Hvorfor er det en fordel?

Fordi der om nogle måneder kommer et barn, og så er du grundigt forberedt på at der ikke er mange timer i døgnet til at få løst alle de opgaver. Du er nødt til at beslutte hvad/hvem der skal have dine værdifulde minutter. Nåja, og i så er det en kæmpe fordel i forretningsøjemed, og det kommer vi til nu.

2. Lav Bullshit tolerence

Når jeg har overskud (= det meste af tiden når jeg ikke er lammet af ufed invaliderende graviditeteskvalme), så er jeg rimelig diplomatisk og large i mine svar i debatter på nettet, især de sociale medier. Også når det kommer til rimelig ubehøvlede kommenaterer, som f.eks "Anne Deppe ligner en gennempulet slamskede" og andre charmerede ting folk (jeg aldrig har mødt) kan finde på at skrive.

En ting graviditetskvalmen har lært mig, er at have ca. 1mm lunte med de mennesker der går mig på nerverne. Jeg har haft nul overskud til at være "Pæne Lis" overfor ubehøvlede typer, derfor har de fået min mening uden sukker. HVis jeg så heller ikke har orket det, så har de fået "blokér" knappen lige med det samme. Det har været voldsomt befriende ikke at gå op i hvordan min reaktion ville blive modtaget. Det vil jeg helt sikkert tage med mig videre. Jeg får reageret i øjeblikket, og jeg bærer hverken nag eller slæber oplevelsen med mig videre, fordi jeg ikke putter glasur på den, og prøver at have "the upper hand".

Lidt ligesom to mænd der går ud og giver hinanden et par på tuden, og så er den prut ligesom slået og så snakker vi ikke mere om det. 

3. Frankie say's RELAX

En tredie værdifuld ting den ufede invaliderende graviditetskvalme (UIG) har lært mig, er at slappe af. Jeg ELSKER at være i gang. Jeg har faktisk været i gang siden jeg havde mit første arbejde. Man kan ikke påstå at det er min studenterhue der trykker, for jeg droppede ud af gymnasiet flere gange, før jeg forstod, at det der med gymnasie, det var nok ikke det jeg skulle. Til gengæld har jeg arbejdet hele mit liv, gjort karriere, startet virksomhed, har altid gang i mange spændende projekter. 

Pludselig en dag (i oktober 2014) var jeg ikke længere "Kickass Anne Deppe". Jeg var bare "slatne-klud-Anne" der ikke kunne noget som helst. Jeg lå og så krimier fra morgen til aften. 16 timers krimi. Hver eneste dag. Mellem opkastningerne og den ubeskrivelige lammende kvalme.

Det tog mig flere måneder at lære at jeg lige så godt kunne nyde al den "koble-fra" tid jeg havde, når nu jeg alligevel bare lå dér og kunne ingenting. Faktisk ville det næsten være dumt ikke at acceptere at "Nej Anne, du skal ikke noget, for du KAN ikke noget, let it go!". Det tog mig mange måneder. Og jeg er stadig ikke i mål med det, men jeg skal love for at jeg har lært at sætte pris på roen og tiden. Det tager mig to timer at blive klar om morgenen i dag. Normalt tager det mig 1 time. Men jeg er begyndt at sætte pris på de to timers investering i en god dag i stedet forat gøre mig forkert for at føle mig som en pensionist. Jeg er altså bare gravid og jeg gør mit bedste. 

4. Ubeskrivelig stor respekt for mødre/kvinder/gravide

Altså, det er jo ikke fordi jeg ikke havde respekt for kvinder før jeg blev gravid. Jeg har altid været fascineret af kvinder. Men det at opleve så svær en start på graviditeten, har bare givet mig en kæmpe indsigt i hvad kvinder i hele verden går i gennem (uden at pive ret meget over det, for det er bare noget man går og skal igennem). 

Jeg føler mig selv meget mere feminin, fordi kroppen pludselig har fået et kald, noget den har været bestemt til at gøre siden den første kvinde fødte sit første barn i vores tidsalder. Det vækker en ur-følelse, og jeg føler mig forbundet med andre kvinder på en anden måde en jeg tidligere har gjort. Og læs nu hvad jeg skriver inden du lader dig provokere alt for meget. Jeg skriver ikke "mere rigtig" måde, jeg skriver på en anden måde end tidligere. 

Der er nogle ting jeg forstår bedre, ligesom man bedre forstår folk der har overlevet et flystyrt, når man selv har overlevet et. Længere er den ikke. Men det er virkelig fedt at blive mødt af kvinder der har været igennem den samme hårde rejse. Kvinder, som ved hvordan det er, at føle sig som en fiasko som kvinde, og "dårlig til at vær gravid", fordi man bare ligger der som en syg hvalros, og kan ingenting. 

5. Like a momboss

Så har jeg lært at der kun er en til at træffe beslutningerne, og det er mig. Det vidste jeg sådan set godt i forvejen, men der er kommet en ny dimension af at tage ejerskab over mine egne oplevelser. Jeg har på godt og ondt taget imod hjælp, og ikke taget imod hjælp. Jeg har gjort nogle ting meget sværere for mig selv, men jeg har også gjort nogle ting meget lettere for mig selv. I sidste ende har jeg lært, at denne graviditet kun tilhører en eneste person, og det er mig selv. 

Derfor har jeg fundet en ny type styrke, der hjælper mig med at være en krævende, kommanderende, dominerende kælling, der dikterer hvordan ting skal være, og kun lytter, med mindre folk kommer med et virkelig godt argument for at tingene eventuelt kunne være på en anden måde. Den styrke har jeg ikke haft i samme grad før.

F.eks er der nogle helt specielle ting jeg vil have under min fødsel (det bliver et andet blogindlæg), og det kan ikke diskuteres. Jeg skal have 3 hjælpere med til min fødsel: min mor, faderen til barnet og min doula (fødselshjælper) Rikke. Jeg er ikke bange for at stille de krav, og hvis jordemoderen ikke kan forstå det, så må hun finde en kollega der tager over i stedet for hende. Efter 4 måneder i helvede gider jeg ikke diskutere ting jeg har brugt lang tid på at gennemtænke og overveje. 

6. Kærlighed

Indlægget startede egentlig med at hedde "5 (fede) ting jeg har lært af 4 måneder med UFED invaliderende graviditetskvalme" - men jo mere vi tvinger hjernen med at finde på konstruktive og styrkende/positive svar, jo flere svar vil den komme op med. Så da jeg skrev punkt 5, tænkte jeg "Jesus Anne, du har jo glemt den vigtigste! Kærligheden! Bare skriv til dine læsere at det vigtigste kommer til sidst, så behøver de ikke vide du slet ikke havde regnet den med i første omgang".

Den vigtigste kommer til sidst, og det er kærligheden. Måned efter måned med kvalme, kæmpede jeg for at komme igennem det alene. Mine veninder skrev og bad om de ikke godt måtte hjælpe mig, min familie ville så gerne hjælpe. Hr. Daddy til ninjababyen skrev, men jeg kunne ikke finde ud af at lukke nogen ind. Jeg havde glemt "omsorg" og "nærhed" og "nærvær" og "kærlighed" i min løsnings-ligning. Jeg tænkte bare at "ingen kan jo tage det fra mig, så hvad skulle de kunne hjælpe med?".

Da jeg til sidst havnede på hospitalet med dehydrering, havde jeg ikke mere stolthed tilbage i kroppen, og jeg lod min familie komme tæt på. Og pludselig begyndte hele mit kvalme-mareridt at vende. For det jeg måske i virkeligheden havde haft brug for i al den tid, det var at lade dem der elsker mig være der for mig, støtte mig, og lade min krop mærke energien af kærlighed, omsorg, støtte og nærvær.

Det er og bliver den vigtigste læring jeg tager med mig fra mit kvalme-eventyr. Det var 4 hårde måneder på endnu en overbygning i livets skole. Med en hel del timer i biologi og fordøjet mad. Og tis. Men nu hvor jeg har fået mit liv tilbage, er jeg faktisk glad for de ting jeg har lært, for jeg kan virkelig se værdi i dem allesammen.

Hvad med dig? Hvis du kigger tilbage på dit kvalmehelvede, hvad lærte det dig så? Fortæl i en kommentar herunder, måske kan du inspirere os andre til at finde flere "lessons learned" fra det man måske kan betegne som den værste periode i ens liv?

Mange kærlige (monsterkloge) hilsner

Anne