5 ting du ikke skal sige til en gravid kvinde (og hvad du med fordel kan sige i stedet for)

5 ting du ikke skal sige til en gravid kvinde (og hvad du med fordel kan sige i stedet for)

Åkæj! Dette blogindlæg er til dig der er kæreste med en gravid, veninde med en gravid, i familie med en gravid, arbejder med en gravid eller møder en fremmed gravid (som du har behov for at sige noget til). Her er 5 ting du ikke skal sige til en gravid kvinde - i hvert fald hvis du gerne vil bevare en god relation til hende, og ikke ønsker at såre hende.

Nummer 1 ting du ikke skal sige til en gravid:

"Wow, du ser ud som om du kan føde hvert minut det skulle være"

 (oversættelse: du ligner en flodhest)

Størrelsen på en gravid mave kan variere rigtig meget. Som gravid er du uhyre bevidst om at du har en stor mave (uanset hvor stor eller lille andre måtte synes den er), og at blive mindet om størrelsen hele tiden er bare mega træls. Det føles lidt som om man skal forsvare størrelsen på ens baby - og den kender ingen af gode grunde mens babyen ligger i maven. 

Jamen hvad skal jeg så sige i stedet for?

Spørg den gravide hvornår hun har termin? Og om hun glæder sig.

Fortæl hende at hun ser fantastisk ud / at hun er smuk gravid / at hun har en flot mave / at hun stråler. Du scorer rigtig mange point ved at sige noget der løfter hende i en tid hvor hormoner raser i kroppen, og hun har svært ved at holde sig selv ud det meste af tiden.

Nummer 2 ting du ikke skal sige til en gravid:

"Graviditet er jo ikke en sygdom"

(Oversættelse: "Måske er du bare doven/ikke har så høj en smertetærskel/ lidt af en dramaqueen, der overdriver din tilstand en smule")

Den er især slem når den kommer fra kvinder der ikke selv har oplevet komplikationer under deres graviditet, eller endnu værre, MÆND. 

Alle ved at graviditet ikke er en sygdom, men noget af det værste du kan udsætte en gravid kvinde for, især en der døjer med voldsom kvalme, opkastninger, ubeskrivelig træthed, nerver der sætter sig fast i ryggen, bækkenbundsløsning, invaliderende kramper og så videre, er din bederevidenhed. Det er hverken empatisk eller omsorgsfuldt at minde en gravid (der føler sig meget syg) om at det altså ikke er en sygdom. 

Jamen hvad skal jeg så sige i stedet for?

For det første skal du, undskyld mit franske, lukke røven med din bederevidenhed, den gavner ingen, og den gravide vil højest sandsynligt enten slå dig, eller ikke tale til dig igen før der er gået et par år. Til gengæld vil hun aldrig glemme dig for at negligere hendes gener. En graviditet husker man resten af livet, især hvis den har været meget hård, og især hvis folk har opført sig som idioter.

I stedet kan du med fordel bare lytte til hvordan hun har det, og spørge hvad der ville lindre en lille smule. Hav af dig selv Mathilde kakao med i tasken (den er næsten altid en sikker vinder) når du ser den gravide. Selvom du egentlig ikke gider høre mere om kvalme og åreknuder, så gør hende en tjeneste og invester de minutter ekstra i bare at lytte til hende. Det skaber så meget værdi at man kan få lov til at brokke sig og jamre og være ynkelig - selvom det er svært.

Nummer 3 ting du ikke skal sige til en gravid:

"Jeg har hørt om rigtig mange der revnede da de fødte"

"Min fødsel varede 72 timer og var et smertehelvede"

"Jeg har ikke haft sex siden jeg fødte for 3 år siden fordi jeg aldrig helede igen"

(Oversættelse: "Så gik du måske og glædede dig til at føde? Nu skal jeg forberede dig på alle de værste skrækscenarier du kan forestille dig, så skal du nok få ro!")

Selvom det kan være helt enormt fristende at dele din egen/din kone/din kærestes/din venindes/din kusines helt forfærdelige/lange/uudholdelige/vilde/aldrig oplevet før/helt ekstreme fødsel, så prøv lige at huske på at du står overfor en temmelig skrøbelig kvinde, der måske ikke har det samme behov for at høre historien, som du har for at fortælle den. Heller ikke selvom den var så forfærdelig at du selv i dag ikke kan nyse uden at tisse i bukserne.

Vi skal lige huske os selv på om den, som vi skal til at dele vores skræk-historie med, har behov for at blive advaret/beskyttet/pakket ind i vat, eller om det mere er vores eget behov for at genfortælle vores historie, som vi er i gange med at imødekomme her.

Personligt har jeg hverken haft behov for at høre historie om at blive klippet/syet/revnet osv. Statistikken siger rent faktisk at kun 10% af alle fødsler er komplicerede fødsler. Fødsler kan være smukke, magiske og fantastiske, de historier er rigtig dejlige at høre. Du behøver ikke advare den gravide. Hun er hverken født i går eller har boet i en jordhule hele sit liv. Jeg garanterer dig for at hun kender alle risici og alle skrækscenarier ved en fødsel allerede.

 

Jamen hvad skal jeg så sige i stedet for?

Nøgleordet her må være "spørg". Spørg hende om hun har brug for at høre flere fødselshistorier, og fortæl at du altid står til rådighed hvis hun har brug for erfaringer. 

Drop de ledende spørgsmål: "er du bange for at renvne? Er du bange for at du skal klippes og syes sammen igen?" - det eneste du gør er at flytte hendes fokus over på noget negativt. Det har hun ikke behov for (på noget som helst tidspunkt under graviditeten, de tanker har hun allerede selv i forvejen)

Spørg i stedet om hun har tænkt over hvordan hun gerne vil have sin fødselsoplevelse skal være. Om der skal være dæmpet belysning, om hun ved hvem der skal med som fødselshjælper, om hun har tænkt over om der skal være musik i stuen, hvilket musik hun godt kan lide, om hun vil føde hjemme osv.. Disse spørgsmål stiller du naturligvis kun hvis du er fortrolig med hende, da det er meget intime spørgsmål at stille. På denne måde støtter du faktisk den gravide i at tage ansvar for sin egen fødselsoplevelse, og du kan rent faktisk skabe værdi for hende.

 

Nummer 4 ting du ikke skal sige til en gravid:

"Nu må du hellere få noget søvn mens du stadig har mulighed for det"

(Oversættelse: "du kommer ikke til at sove de næste par år")

Hvad forventer du en gravid kvinde skal svare til det der? "Ej, hvor godt du huskede at fortælle mig det Ulla, kan du også lige fortælle mig hvordan jeg sparer søvn op, så? Kan man dowloade en app til den slags"

 

Jamen hvad skal jeg så sige i stedet for?

Spørg lige dig selv igen om det er dit eget behov, eller den gravides behov, du er i gang med at opfylde. Hun ved godt det bliver hårdt, det har hun vidst hele sit liv. Hjælp hende i stedet med at have fokus på alle de vidunderlige ting der følger med den manglende søvn. Min søster sagde f.eks til mig at hun havde dage i sengen, hvor hun bare lå og puttede med sin smukke lille datter. Det gav mig sådan et fint billede i mit hovede, og på trods af manglende søvn, så er det rart at glæde mig til hele putte-dage med min kommende lille datter.

Nummer 5 ting du ikke skal sige til en gravid:

"Bare vent til ... "

(Oversættelse: se billedet ovenfor)

Okay, jeg har forstået at du allerede har et barn (eller to eller tre) og at du derfor naturligvis kan se ind i min fremtid og forudse hvordan mit liv bliver fra fødslen og frem til barnet flytter hjemmefra. I get it. Jeg er ikke helt tabt bag en vogn. Jeg ved godt det bliver hårdt. Jeg ved også godt at planlægning bliver en by i Rusland. Jeg har allerede oplevet liv tæt på mig der har ændret sig markant fordi der kom børn ind i familien. 

Alligevel vil jeg slå et slag for at der er en vej for alle. For det første ved man jo ikke hvilket barn man får, før man står med det i hænderne. Fordi der var nogle ting der måske ikke lykkes for dig, betyder det ikke at der findes andre kvinder som faktisk godt kan få det til at lykkes. 

Det er ret nedladende og belærende at blive udsat for alle de "bare vent" der lurer derude, men der er tilsyneladende et voldsomt stort behov for at få skudt dem afsted. For du ved det jo faktisk lige så lidt som den gravide selv gør.

Jamen hvad skal jeg så sige i stedet for?

Behov. Er det dit eller hendes behov du er igang med at opfylde med dit "bare vent". Jeg forstår udemærket intentionen om at du gerne vil beskytte eller advare, fordi du måske selv var meget chokeret. Men uanset hvor mange "bare vent" 'er du sender i hendes retning, kan du aldrig tage oplevelsen af at blive mor første gang fra hende. Hun ved allerede det bliver megahårdt, hun ved allerede at hun ikke har en jordisk chance for at vide hvordan det kommer til at gå. Men tag ikke hendes forestillinger og drømme fra hende, lad hende selv finde ud af hvordan hun kan komme tættest muligt på det liv hun ønsker sig som mor og evt. forretningskvinde på trods af søvnløse nætter og babyer der skriger.

Spørg hende om hun vil høre hvad du selv blev mest overrasket over, og husk at fortælle lige meget positivt og negativt. Måske kan det endda hjælpe dig til at flytte dit fokus lidt fra alt det der var svært over på de gode ting der helt sikkert også har været (og har overrasket)

BONUSINFO

"Ej okay, Anne, kan man slet ikke sige noget til gravide kvinder så, eller hvad?"

Orksatme jo! Der er masser af ting du kan snakke med hende om.

Her er en række spørgsmål jeg har været glad for at blive stillet:

- Hvad glæder du dig mest til ved at blive mor?

- Hvad har du gjort for at forberede dig på mor-rollen?

- Hvad er kommet mest bag på dig under graviditeten?

- Hvad er den mest komiske oplevelse du har haft under din graviditet?

- Hvad var din første reaktion da du fandt ud af du var gravid, hvis du altså har lyst til at fortælle?

- Har du haft sjove mad-cravings?

- Hvilket råd har hjulpet dig mest under graviditeten?

- Hvilke gravide / mødre er du selv inspireret af eller ser op til?

- Hvad har fyldt mest i din graviditet indtil nu?

- Hvad har overrasket dig mest i din omgangskreds under graviditeten?

- Hvem har du oplevet som den bedste støtte og hvordan/på hvilken måde?

 

Alle sammen spørgsmål der får den gravide kvinde til at reflektere konstruktivt, og flytte fokus til positive og styrkende tanker under graviditeten - og hun vil elske dig for det.

 

Hvad med dig, hvad er det mest irriterende, uintelligente og nedladende du er blevet spurgt om eller har fået at vide under graviditeten?