Gravid og bygge rede: mor bygger og far skaffer mad

Gravid og bygge rede: mor bygger og far skaffer mad

"Hvornår har du planer om at købe det puslebord, så?"Vi var ude og gå en tur, Hr. Underbo og jeg, og eftersom jeg har uddeligeret opgaven med at købe puslebord og babyalarm (og der efterfølgende ikke rigtigt skete mere ved den sag), var jeg nødt til at følge op. Og forsøge ikke at virke alt for irriteret og utålmodig, selvom jeg faktisk var ret rødglødende indeni over at han ikke selv kunne regne ud at når han fik opgaven nu, så var det fordi det skulle være NU!"Jamen, vi kan vel bare købe det i maj, det er jo først i starten af juni hun kommer til verden?" sagde den stakkels kommende far.Efterfølgende havde vi en vigtig snak om hvordan biologien og urinstinktet rammer mand og kvinde forskelligt. Eller snak og snak. Altså, først var det en diskussion, så blev det en snak. Jeg fortalte ham, at det, der i mit 4 måneder lange kvalme helvede havde givet mig allermest ro i sjælen, var at mine forældre kom og byggede et skab til mig for 14 dage siden. Indtil da havde jeg været helt maxet ud over at ninjapigens tøj ikke havde en plads, at jeg var en dårlig mor fordi min lejlighed stadig var et single-pigehjem uden plads til børn. Jeg havde, sådan helt ind i sjælen, brug for at der var skuffer og hylder til babyens ting, at der var plads til at jeg kunne købe nye ting med hjem, kunne glæde mig over gaver fra facebook-venner, familie, leverandører, kunder osv, uden at blive ked af det over, at tingene ikke kunne få andre steder at bo, end i en bedroller under min seng.Det kan godt være det bare er et skab, men det er også ro, rum, luft og masser af plads til babyen. Først da skabet stod der, forstod jeg selv hvorfor det havde betydet så meget for mig at bo et sted hvor der allerede nu var plads til babyen. Selvom det er 14 dage siden skabet blev bygget, åbner jeg stadig de forkerte skuffer, og det er derfor virkelig rart at jeg har lang tid til at vænne mig til hvor tingene ligger henne."Jamen Anne, der er jo også nogle ting der skal være helt nye når barnet kommer"Her måtte jeg lige gå i den der irriterende overdommer-rolle og svare"Jeg tror, at det, at der flytter et helt nyt menneske ind, er rigeligt med nyt på en gang. Jeg har brug for at vide hvor ting er, og hvordan man åbner og lukker ting, og hvordan babyalarmen virker, så jeg ikke både skal være mor, og være i tvivl om hvilke knapper jeg skal trykke på, på en plasticdims der bare skal virke når jeg skal bruge den."Faderen oplever ikke det samme liv og den samme tilknytning til det her lille væsen som jeg gør, og hvordan i alverden skulle han også kunne det? Så selvfølgelig slår hans logiske sans til og hvorfor i alverden skal man bøvle med det puslebord allerede nu, når der er flere måneder til at det bliver aktuelt? Men her har naturen altså indrettet os meget forskelligt. Og her synes jeg for en kort stund at det var rete svært at sætte mig ind i at man kunne være så inkompetent. Indtil det gik op for mig at vi bare har installeret to vidt forskellige styresystemer. Jeg kører Mac OS X og han kører Windows 8 (eller hvad det hedder). Der er intet galt med nogle af dem (det er i hvert fald en helt anden snak), de er bare bygget forskelligt. Og så fik jeg ro.Jeg bruger allerede nu masser af tid på at hænge slyngevuggen op mens jeg er hjemme, bare for at vænne mig til at have en babyseng hængende mens jeg går rundt og flytter rundt på ting i lejligheden. Der sker så sindssyg meget inde i kroppen og i psyken, at det at have noget fysisk at flytte rundt på og folde ud og lægge sammen igen, gør hele processen mere håndgribeligt for mig.Nu er situationen jo den at vi ikke skal bo sammen, så vi har aftalt at vi bygger reden hos mig, da det jo helt naturligt er der barnet kommer til at være mest, og så finder vi ud af hvordan far kan være der, være sammen med sin datter og hjælpe mig. Lejlighederne er jo lige ovenpå hinanden, og det giver en kæmpe fordel for os begge to. Vi har begge to mulighed for at "gå hjem til os selv" og vi har begge to besluttet at gøre det til en win-win situation. Hvordan det helt kommer til at fungere i praksis, det ved jeg simpelthen ikke endnu, men det skriver jeg om når jeg finder ud af det.Så mor bygger rede og far skaffer mad."Anne, er du sikker på at det er nok med 6 flasker danskvand? Og 6 Mathilde kakaoer?"Yes det er fint. Men vi ved begge to godt at du snaart skal i netto igen, for jeg har lige glemt at jeg også har lyst til toms guldbarr med orangeknas.Hvordan har du og din partner gjort? Jeg tænker, her hvor I ikke bor sammen? Hvordan har I taget højde for at ingen føler sig afvist eller lukket ude, og at det samtidig er ok at sige "nu skal jeg simpelthen sove/hjem/ud"?Del din kommentar lige her